Lars Peter Rømhild
Professor, cand.mag.
Biografi
Lars Peter Rømhild (1934-2020) blev cand.mag. i almindelig og sammenlignende litteraturvidenskab fra Københavns Universitet i 1958. Han blev senere ansat som lærer ved Øregaard Gymnasium, hvor han arbejdede fra 1961 til 1968, hvorefter han blev ansat ved Københavns Universitet. Lars Peter Rømhild har haft et betydeligt forfatterskab, særligt inden for kritikhistorie. Han har bl.a. skrevet bøgerne "Tradition og fantasi. Kritikhistoriske sonderinger i Paul V. Rubows forfatterskab" (1976) og det genreteoretiske og genrehistoriske værk "Slags" (1986).
Lars Peter Rømhild skrev artikler til Den Store Danske Encyklopædi og Dansk Biografisk Leksikon. Han har ligeledes forfattet artikler, der var med i Gyldendals onlineleksikon denstoredanske.dk, 2009-2017.