Svend Sinding
Svend Sinding (14. august 1881 i København – 30. december 1929 i København) var en dansk arkitekt.
Svend Sinding | ||
---|---|---|
Personlig information | ||
Født | 14. august 1881 | |
Død | 30. december 1929 (48 år) | |
Land | Kongeriget Danmark | |
| ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Sindings forældre var fotograf, senere hoffotograf Niels Edvard Sinding og Nicoline Marie Kleis. Han blev student 1899, dernæst murersvend og dimittend fra Teknisk Skole. Han gik på Kunstakademiets Arkitektskole i København fra november 1901 til januar 1913. Sinding arbejdede som konduktør ved opførelsen af Rigshospitalet under Martin Borch 1904-10.
Han var leder af Ingeniørkorpsets tegnestue ved opførelsen af kaserner i sjællandske byer 1912-15 samt medlem af Akademisk Arkitektforenings honorar- og retsudvalg 1929. Han modtog K.A. Larssens legat 1914.
Han udstillede tegninger på Charlottenborg Forårsudstilling 1914-16 og 1930. Han rejste i Østrig, Tjekkoslovakiet, Tyskland og Frankrig.
Svend Sinding ægtede 5. september 1913 i København Ella Christence Qvortrup (11. december 1883 på Brandstrupgård, Tersløse Sogn – 16. december 1938 i København), datter af proprietær Carl August Seehusen Qvortrup og Hulda Karoline Forum. Han er begravet på Vestre Kirkegård.
Værker
redigér- Administrationsbygninger, gymnastikhuse, depoter til kaserner i: Vordingborg, Slagelse (nedrevet), Holbæk, Ringsted (1912-13)
- Administrations- og depotbygning og gymnastikhus til 25. og 26. fodfolksbataljon, fra 1923 Kvægtorv, Farimagsvej 8, Næstved (1913)
- Kommandobygning og stald, Dronning Margrethes Vej 39, Roskilde (1913-14, nu plejestiftelse)
- Teknologisk Institut, nu FOA, Staunings Plads 1-3, København (1915-18, 1. præmie, 2. etape ved Gotfred Tvede 1926-27, fraflyttet 1976)
- Carl Permins kirurgiske klinik, fra 1952 Grønlænderhjemmet, Tranegårdsvej 26, Hellerup (1915-17, totalt ombygget til ejerlejligheder 2008-14, tag, vinduer og facader ændret)
- Vandtårn, Køgevej, Roskilde (1917, nedrevet 1973)
- Ombygning af Hotel Postgården, Slagelse (1918)
- Boligkarré, Sankt Kjelds Plads 2/Nygårdsvej 59-65/Tåsingegade 66, København (1926)
Projekter
redigér- Landbobanken, Slagelse (1929)