Se kilde til Tyskland

Du har ikke rettigheder til at redigere denne side af følgende grund:

Din IP-adresse er inden for et interval blevet blokeret på alle Wikimedia Foundation-wikier.

Blokeringen blev foretaget af ‪Jon Kolbert‬. Begrundelsen er Open proxy/Webhost: See the help page if you are affected .

Start af blokering: 21. feb. 2024, 06:40
Udløb af blokering: 21. feb. 2029, 06:40

Din nuværende IP-adresse er 54.158.15.24. Det blokerede interval er 54.158.0.0/16.

Inkluder alle ovenstående detaljer i forespørgsler du gør. Hvis du mener, at du er blevet blokeret ved en fejl, kan du finde yderligere oplysninger og instruktioner i den globale politik Ingen åbne proxyer.

Du kan også diskutere blokeringen ved at lægge en anmodning om gennemgang på Meta-Wiki. ⧼wikimedia-globalblocking-blockedtext-mistake-e-mail-steward⧽

Du kan se og kopiere kildeteksten for denne side

{{redirflertydig|Deutschland}}
{{Infoboks land |wikidata=alle |ref=ja
| lokalt_navn				= {{lang|de|''Bundesrepublik Deutschland''}}
| konventionelt_lang_navn		= Forbundsrepublikken Tyskland
| almindeligt_navn			= Tyskland
| billede_flag 				= Flag of Germany.svg
| billede_våbenskjold			= Coat of Arms of Germany.svg
| symbol_type_artikel 			= Tysklands nationalvåben
<!-- Nationale symboler -->
| nationalt_motto			= ''Einigkeit und Recht und Freiheit''<br />{{lang-da|"Enighed og ret og frihed"}}
| nationalmelodi 			= <br /><small>Tredje vers{{efn|group=infoboks|Fra 1952 til 1990 var hele "Das Lied der Deutschen/Deutschlandlied" nationalmelodi, mens tredje vers kun blev sunget ved officielle anledninger. Siden 1991 har tredje vers udelukkende udgjort nationalmelodi.<ref name="PresidentsOffice">{{cite web|url=http://www.bundespraesident.de/DE/Amt-und-Aufgaben/Wirken-im-Inland/Repraesentation-und-Integration/repraesentation-und-integration-node.html|title=Repräsentation und Integration|last=Bundespräsidialamt|author-link=Bundespräsidialamt|language=de|url-status=live|archive-url=https://web.archive.org/web/20160307221541/http://www.bundespraesident.de/DE/Amt-und-Aufgaben/Wirken-im-Inland/Repraesentation-und-Integration/repraesentation-und-integration-node.html|archive-date=7. marts 2016|access-date=8. marts 2016}}</ref>}} af</small><br />{{lang|de|''[[Lied der Deutschen|Das Lied der Deutschen/Deutschlandlied]]''}}<br /><small>(også kaldt {{lang|de|"''Einigkeit und Recht und Freiheit''"}})<br /><div style="display:inline-block;margin-top:0.4em;">[[Fil:German national anthem performed by the US Navy Band.ogg]]</div>
| nationaldag				= [[3. oktober]] ([[Tysklands genforening|Genforeningsdagen]], siden [[1990]], ''[[Tag der Deutschen Einheit]]'')
| billede_kort 				= EU-Germany.svg
| kort_tekst 				= {{korttekst |placering_farve=mørkegrøn |region=[[Europa]] |region_farve=mørkegrå |underregion=[[EU]] |underregion_farve=lysegrøn |forklaring=EU-Germany.svg}}
<!-- Befolkning -->
| hovedstad 				= [[Berlin]]{{efn|group=infoboks|[[Berlin]] er den forfatningsmæssige hovedstad og ''de jure'' hovedsæde for regeringen. Dog har [[Bonn]], som tidligere midlertidige hovedstad i Forbundsrepublikken Tyskland, en særlig titel, som "føderal by" (''{{lang|de|Bundesstadt}}'') og er hjemsted for seks forbundsministerier.<ref>{{cite web|url=https://www.deutschland.de/en/topic/politics/the-german-federal-government|website=deutschland.de|title=The german Federal Government|date=23. januar 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20200430004825/https://www.deutschland.de/en/topic/politics/the-german-federal-government|archive-date=30. april 2020|url-status=live}}</ref>}}
| største_by 				= hovedstad
| koordinater				= {{coord|52|31|N|13|23|E|type:city_region:DE|name=Berlin}}
| sprog_type				= Officielle sprog<br />{{nobold|og nationale sprog}}
| sprog					= [[Tysk (sprog)|Tysk]]{{efn|group=infoboks|[[Dansk (sprog)|Dansk]], [[plattysk]], [[vendisk]], [[romani]] og [[Frisisk (sprog)|frisisk]] er officielt anerkendt og beskyttet under [[Den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog|den europæiske sprogpagt]].<ref>{{cite web|url=https://blogs.loc.gov/law/2018/09/the-protection-of-minority-and-regional-languages-in-germany/|publisher=Library of Congress|last=Gesley|first=Jenny|title=The Protection of Minority and Regional Languages in Germany|date=26. september 2018|archive-url=https://web.archive.org/web/20200525092638/https://blogs.loc.gov/law/2018/09/the-protection-of-minority-and-regional-languages-in-germany/|archive-date=25. maj 2020|url-status=live}}</ref>}}
| demonym 				= tysker
| etnicitet 				= {{unbulleted list|87,2% [[tyskere]], | 1,8% [[Det tyrkiske mindretal i Tyskland|tyrkere]], | 1% polakker, | 1% syrere, | 9% andre }}
| etnicitet_år 				= anslået 2017
| etnicitet_ref 			= {{efn|group=infoboks|Opgjort efter statsborgerskab.}}<ref name="CIA">{{kilde www |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html |titel=Germany |website=CIA World Factbook |hentet=24. juni 2020 |archive-url=https://web.archive.org/web/20200624094312/https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gm.html |archive-date=24. juni 2020 |sprog=engelsk}}</ref>
| religion				= {{unbulleted list|Romerskkatolsk 27,7%, | protestanter 25,5%, | muslimer 5,1%, | ortodokse 1,9%, | andre kristne 1,1%, | andre 0,9%, | ingen 37,8% }}
| religion_år				= anslået 2018
| religion_ref				= <ref name="CIA" />
<!-- Regering -->
| regeringsform 			= [[Forbundsrepublik]] 
| overhus				= [[Forbundsrådet (Tyskland)|Bundesrat]]
| underhus				= [[Bundestag]]
| seneste_valg_tekst			= Seneste valg til [[Bundestag]]
| seneste_valg				= [[Forbundsdagsvalget 2021|2021]]
| leder_titel1				= [[Forbundspræsident (Tyskland)|Forbundspræsident]]
| leder_navn1				= [[Frank-Walter Steinmeier]]<br />(siden [[2017]])
| leder_titel2				= [[Tyske kanslere|Forbundskansler]]
| leder_navn2				= [[Olaf Scholz]]<br />([[SPD]], siden [[2021]])
| leder_titel3				= [[Tysklands vicekanslere|Vicekansler]]
| leder_navn3				= [[Robert Habeck]]<br />([[Bündnis 90/Die Grünen]], siden [[2021]])
| nuværende_regering			= [[Regeringen Olaf Scholz]]
<!-- Historie -->
| uafhængighedsform 			= [[Tysklands historie|Tysklands dannelse]]
| etableret_begivenhed1			= [[Tysk-romerske rige]]
| etableret_dato1			= [[2. februar]] [[962]]
| etableret_begivenhed2			= Det romerske rige opløst
| etableret_dato2			= [[6. august]] [[1806]]
| etableret_begivenhed3			= [[Tyske forbund]]
| etableret_dato3			= [[8. juni]] [[1815]]
| etableret_begivenhed4			= [[Det Nordtyske Forbund]]
| etableret_dato4			= [[16. april]] [[1866]]
| etableret_begivenhed5			= [[Tyske Kejserrige]]
| etableret_dato5			= [[18. januar]] [[1871]]
| etableret_begivenhed6			= [[Weimarrepublikken]]
| etableret_dato6			= [[9. november]] [[1918]]
| etableret_begivenhed7			= [[Vesttyskland|Forbundsrepublik]]
| etableret_dato7			= [[23. maj]] [[1949]]
| etableret_begivenhed8			= [[Tysklands genforening|Genforening]]
| etableret_dato8			= [[3. oktober]] [[1990]]
| optagetEUdato				= [[25. marts]] [[1957]]
<!-- Areal og geografi -->
| areal					= 357022
| areal_placering			= 62
| areal_fodnote				= <ref name="CIA" />
| areal_størrelse			= 1 E11
| areal_land				= 348672
| areal_land_fodnote			= <ref name="CIA" />
| areal_vand				= 8350 
| areal_vand_fodnote			= <ref name="CIA" />
| kystlinjer				= 2389
| kystlinjer_ref			= <ref name="CIA" />
| grænser				= 3714
| grænser_ref				= <ref name="CIA" />
| grænseroptil				= {{unbulleted list| [[Østrig]] 801 km | [[Tjekkiet]] 704 km | [[Holland]] 575 km | [[Polen]] 467 km | [[Frankrig]] 418 km | [[Schweiz]] 348 km | [[Danmark]] 68 km | [[Belgien]] 133 km | [[Luxembourg]] 128 km<ref name="CIA" /> }}
<!-- Topografi -->
| højestepunkt				= [[Zugspitze]]
| højestepunkt_meter			= 2963
| lavestepunkt				= [[Neuendorf bei Wilster]]
| lavestepunkt_meter			= -3,5
| størstesø				= [[Bodensøen]]
| størstesø_areal			= 536
| længsteflod				= [[Donau]]
| længsteflod_længde			= 
| længsteflod2				= [[Main]] (løber udelukkende i Tyskland)
| længsteflod_længde2			= 527
| størsteø				= [[Rügen]]
| størsteø_areal			= 926
<!-- Befolkning -->
| befolkningstal_anslået 		= 83.237.124<ref name="befolkningstal">{{kilde www |url=https://www.destatis.de/DE/Themen/Gesellschaft-Umwelt/Bevoelkerung/Bevoelkerungsstand/Tabellen/zensus-geschlecht-staatsangehoerigkeit-2021.html|title=Bevölkerung nach Geschlecht und Staatsangehörigkeit |besøgsdato=15. august 2022 |udgiver=[[Statistisches Bundesamt]] |website=Destatis |sprog=tysk}}</ref>
| befolkningstal_anslået_år 		= December 2019
| befolkningstal_anslået_placering 	= 14
| befolkningstæthed 			= 233
| befolkningstæthed_placering 		= 41
| befolkningstilvækst			= {{stigning}} +0,2 % <small>(om året, 2019)</small><ref name="befolkningstal" />
<!-- Økonomi -->
| BNP_KKP				= 4.589,115 [[Billion|bio.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=IMF>{{kilde www |url=https://www.imf.org/external/pubs/ft/weo/2019/02/weodata/weorept.aspx?pr.x=84&pr.y=11&sy=2019&ey=2020&scsm=1&ssd=1&sort=country&ds=.&br=1&c=134&s=NGDPD%2CPPPGDP%2CNGDPDPC%2CPPPPC&grp=0&a=|titel=World Economic Outlook Database |udgiver=[[Internationale Valutafond]] |besøgsdato=24. juni 2020 |sprog=engelsk}}</ref>
| BNP_KKP_år 				= [[2020]]
| BNP_KKP_placering			= 5
| BNP_KKP_pr._indbygger			= 55.306,205 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=IMF/>
| BNP_KKP_pr._indbygger_placering	= 16
| BNP_nominelt				= 3.982,235 [[Billion|bio.]] [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=IMF/>
| BNP_nominelt_placering		= 4
| BNP_nominelt_år			= [[2020]]
| BNP_nominelt_pr._indbygger		= 47.992,322 [[Amerikanske dollar|USD]]<ref name=IMF/>
| BNP_nominelt_pr._indbygger_placering	= 16
| Gini					= 31,1
| Gini_placering			= 
| Gini_år				= 2018
| Gini_kategori				= {{color|orange|medium}}
| Gini_ændring				= stigning
| Gini_ref				= <ref name="eurogini">{{cite web|url=https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tessi190&plugin=1|title=Gini coefficient of equivalised disposable income|publisher=[[Eurostat]]|access-date=14. oktober 2019|archive-url=https://web.archive.org/web/20190320064533/https://ec.europa.eu/eurostat/tgm/table.do?tab=table&init=1&language=en&pcode=tessi190&plugin=1|archive-date=20. marts 2019|url-status=live |language=engelsk}}</ref>
| HDI_år				= 2018
| HDI					= 0,939
| HDI_placering				= 4
| HDI_kategori				= {{color|darkgreen|meget høj}}
| HDI_ændring				= stigning
| HDI_ref				= <ref name="UNHDR">{{cite web|url=http://hdr.undp.org/en/content/2019-human-development-index-ranking|title=Human Development Report 2019|date=10. december 2019|publisher=[[United Nations Development Programme]]|archive-url=https://web.archive.org/web/20170322121226/http://hdr.undp.org/sites/all/themes/hdr_theme/country-notes/ROU.pdf|archive-date=22. marts 2017|url-status=live |language=engelsk}}</ref>
| valuta 				= [[Euro]] ([[Eurosymbol|€]]){{efn|group=infoboks|Før [[2002]]: [[D-Mark|Deutsche Mark (DM)]].}}
| valutakode 				= EUR
| tidszone 				= [[CET]]
| utc_forskel 				= +1
| tidszone_sommertid 			= [[CEST]]
| utc_forskel_sommertid 		= +2
| internetdomæne			= [[.de]] {{efn|group=infoboks|Også [[.eu]], er delt med andre [[EU]]-medlemslande.}}
| telefonkode 				= 49
| kendingsbogstaver (bil) 		= '''D'''
| luftfartøjsregistreringskode 		= '''D''' 
<!-- Andet -->
| p1					= [[Vesttyskland]]
| image_p1				= Flag of Germany.svg
| eksisterede1				= ''1990''{{efn|group=infoboks|Formelt set ophørte Vesttyskland (med det officielle navn ''Forbundsrepublikken Tyskland'') ikke med at eksistere efter [[Tysklands genforening|genforeningen i 1990]], eftersom [[Østtyskland]] blev indlemmet i Forbundsrepublikken Tyskland.}}
| p2					= [[Østtyskland]]
| image_p2				= Flag of East Germany.svg
| eksisterede2				= indtil [[3. oktober]] [[1990]]
| p3					= [[Saar (protektorat)|Saar]]
| image_p3				= Flag of Saar.svg
| eksisterede3				= indtil [[1957]]
| fodnoter				= {{notelist|group=infoboks}}
}}
'''Tyskland''' ({{lang-de|Deutschland}}), officielt '''Forbundsrepublikken Tyskland''' ({{lang-de|Bundesrepublik Deutschland}}), er et land i [[Centraleuropa|Central]][[Vesteuropa|- og Vesteuropa]]. Tyskland er det eneste naboland, som [[Danmark]] har landegrænse til. Den er på 68 km. Tyskland har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. [[Føderation]]en Tyskland er en [[parlamentarisk republik]] bestående af [[Tysklands delstater|16 delstater]]. Det er med 83.445.000 indbyggere (31. december 2023) [[Den Europæiske Union|EU’s]] folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 239 indbyggere per km<sup>2</sup>, 100 mere end i [[Danmark]]. Landets [[hovedstad]] samt [[Største byer i Tyskland|største]] by er [[Berlin]], mens dets største byområde er [[Ruhr-distriktet]], der bl.a. består af [[Dortmund]] og [[Essen]]. Tysklands øvrige største byer er [[Hamborg]], [[München]], [[Köln]], [[Frankfurt am Main]], [[Stuttgart]], [[Düsseldorf]], [[Leipzig]], [[Bremen]], [[Dresden]], [[Hannover]] og [[Nürnberg]].

Siden [[antikken]] har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige [[germanske folkeslag]]. Området blev kaldt [[Germanien]] allerede før år 100. Under [[folkevandringstiden]] spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af [[Det tysk-romerske Rige|Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation]]. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for [[Reformationen|den protestantiske reformation]]. I 1815 blev [[Det tyske forbund|Det Tyske Forbund]] dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. [[Martsrevolutionen]] (1848-49) førte til, at det såkaldte [[Frankfurterparlamentet|Frankfurterparlament]] indførte demokratiske rettigheder.

Nationalstaten Tyskland opstod i 1871, da [[Tysklands samling 1871|størstedelen af de tysktalende stater forenedes]] under [[Preussen|preussisk]] herredømme i [[Tyske Kejserrige|Det Tyske Kejserrige]]. Efter [[1. verdenskrig]] og [[Novemberrevolutionen]] (1918-19) blev kejserdømmet væltet til fordel for den parlamentariske [[Weimarrepublikken|Weimarrepublik]]. Den nazistiske magtovertagelse i 1933 kulminerede hurtigt i dannelsen af [[Nazi-Tyskland|Det Tredje Rige]], hvis diktatoriske styreform bl.a. førte til [[2. verdenskrig]] og [[holocaust]]. Efter 2. verdenskrig blev Tyskland splittet i to stater: Det demokratiske [[Vesttyskland]] og det socialistiske [[DDR|Østtyskland]]. De to lande blev genforenet den [[Tag der Deutschen Einheit|3. oktober 1990]].

Det 21. århundredes Tyskland er en [[stormagt]]. Landet er blandt verdens 4 største økonomier og en førende nation inden for adskillige industrielle og teknologiske områder. Tyskland er både verdens 3. største eksportør såvel som importør. Det er et [[Iland|industrielt]] [[højindkomstland]] med en høj [[levestandard]]. Det tyske samfund er veluddannet og produktivt. Tyskerne nyder godt af en høj grad af velfærd, heriblandt et offentligt sundhedsvæsen og uddannelsessystem.

Tyskland var i 1957 med til at grundlægge [[EØF]] og i 1993 [[Den Europæiske Union|EU]]. I 1999 var landet med til at grundlægge [[Eurozonen]]. Tyskland er medlem af [[Schengen]], [[Forenede Nationer|FN]], [[NATO]], [[G7]] (tidligere G8), [[G20]] og [[OECD]]. Det har verdens 9. største forsvarsbudget. Tyskland er kendt for sin rige kulturhistorie og har fostret adskillige betydningsfulde kunstnere, filosoffer, musikere, sportsudøvere, videnskabsmænd, ingeniører, opfindere og entreprenører.

== Navn og begreb ==
Ordet ''tysk'' stammer fra det [[gammelhøjtysk]]e ''theodisk'', ''diutisk'', der er afledt af det [[Germanske sprog|oldgermanske]] ''theoda'' "folk" i betydningen "talende folkesproget", i modsætning til [[latin]], der brugtes af [[gejstlighed|gejstlige]] og [[lærd]]e.{{kilde mangler|dato=Uge 29, 2014}}

Tyskland er først i 1990 blevet til den stat det er i dag. Navnet Tyskland har gennem historien dækket over vidt forskellige og komplekse statsdannelser:

* Det [[Tysk-romerske rige]], der i meget varierende form bestod fra cirka [[962]] til [[1806]].
* [[Det tyske forbund]] [[1815]]–[[1866|66]], der domineredes af [[Østrig]] og [[Kongeriget Preussen|Preussen]].
* Det [[Tyske Rige]], der dækker over tre perioder fra Tysklands samling i [[1871]] frem til [[1945]]:
** Det [[tyske kejserrige]] 1871–1918
** [[Weimarrepublikken|Weimar-republikken]] 1919–1933
** [[Det tredje rige]] 1933–1945
* Forbundsrepublikken Tyskland [[BRD]] ([[Vesttyskland]]) [[1949]]–[[1990]]
* Den Tyske Demokratiske Republik [[DDR]] ([[Østtyskland]]) 1949–1990
* Forbundsrepublikken Tyskland genforenet fra 1990

Navnet Tyskland blev indtil midten af 1800-tallet brugt udelukkende om det område, hvor der taltes tysk og ikke om en nationalstat. Det omfattede det tysktalende [[Østrig]] og områder i [[Polen]], [[Böhmen]] (det nuværende Tjekkiet) og i [[Sønderjylland]]. Først under preussisk ledelse i 1871 (den [[Den lilletyske løsning|lilletyske løsning]] uden [[Østrig]]) blev Tyskland en fast geografisk enhed.{{kilde mangler|dato=Uge 29, 2014}} Fra 1949 til oktober 1990 var Tyskland delt i henholdsvis [[Vesttyskland]], officielt [[BRD]], i vest og [[Østtyskland]], officielt [[DDR]], i øst.

== Historie ==
{{uddybende|Tysklands historie}}
=== Forhistorie og oldtid ===
Tyskland er hjemsted for en række interessante forhistoriske menneskefund. Der er spor af fortidsmenneskelig aktivitet til for 700.000 år siden. [[Neanderthaler|Neanderthal-mennesket]] havde sin gang i Tyskland indtil det blev fortrængt af det [[homo sapiens|moderne menneske]] for omkring 40.000 år siden. Efter istiden havde sluppet sit greb i [[Europa]], blev Tyskland hjemsted for stadig flere mennesker. I løbet af den yngre [[stenalderen|stenalder]] gik indboerne bort fra jæger- og samlerlivet og begyndte at dyrke jorden og holde husdyr.

De første skriftlige beretninger om mennesker i Tyskland findes hos grækerne og romerne fra omkring 500 år f. kr. De omtaler [[Keltere|keltiske]] stammer i syd og [[germansk]]e stammer i nord. I løbet af de næste århundreder bevægede de germanske stammer sig længere mod syd og fortrængte snart den keltiske kultur i Sydtyskland, kun i de schweiziske alper kunne kelterne holde sig fast. Mange flod- og bynavne i Sydtyskland vidner om deres tilstedeværelse.

[[Fil:Germanen 50 n. Chr.png|thumb|right|Germanske stammer omkring 50 e. Kr.]]
Slaget i Teutoburger-skoven ([[Varusslaget]]) i [[Niedersachsen]] i år [[9 e.Kr.]], hvor germanere under Hermann udslettede en hel romersk hær, der var på vej længere ind i Tyskland, satte en stopper for romernes fremfærd mod nord i det germanske område. [[Romerriget|Romerne]] prøvede aldrig for alvor igen at udvide deres territorium øst for [[Rhinen]].
Fra 58 f. kr. til 455 e. kr. var områderne vest for [[Rhinen]] og områderne syd for [[Donau]] under romersk kontrol. Grænsen mellem romerriget og de germanske stammer løb omtrent langs den nuværende sproggrænse mellem germansk og romansk. De vigtigste romerske byer var ''Colonia Agrippinensium'' ([[Köln]]), ''Augusta Treverorum'' ([[Trier]]), ''Mogontiacum'' ([[Mainz]]) og ''Augusta Vindelicorum'' ([[Augsburg]]). Selv om der var modsætninger mellem romerne og germanerne, fandt der også en ivrig kulturel og økonomisk udveksling sted. Den førte til udvikling blandt de germanske stammer. Romeren [[Tacitus]] skrev en etnografisk-historisk beretning om germanerne 98 e.Kr.

=== Germanske folkevandringer ===
Allerede 120 f.Kr. havde romerne oplevet de germanske folkevandringers styrke, da [[kimbrer]]e (sandsynligvis fra [[Himmerland]]), [[teutoner]]e og [[ambroner]]e vandrede mod syd i store tal og var tæt på at overvinde romerne i deres italienske kerneland.
Men med [[Hunnere|hunnernes]] indmarch i det østlige Europa 376 e.Kr. blev en endnu voldsommere migration indledt, da store skarer flygtede eller blev fordrevet mod vest. Samtidig svækkedes det vestlige romerrige kraftigt og åbnede for germanske stammers indtog i Frankrig. [[alemannerne|Alemanniske]], [[burgunderne|burgundiske]] og [[vandalerne|vandalske]] stammer etablerede kongeriger i det meste af Vesteuropa. [[Fil:Treaty of Verdun.svg|thumb|right|Delingen af det frankiske rige år 843.]]
I løbet af det 7. århundrede begyndte germanerne også at brede sig ind i det delvist affolkede område øst for [[Elben]], hvor forskellige [[Slaviske folkeslag|slaviske]] stammer holdt til. Området var endnu i højmiddelalderen præget af slavisk sprog og kultur, og de fleste stednavne i Østtyskland er af slavisk oprindelse, f. eks. [[Berlin]] og [[Dresden]].

=== Det frankiske rige ===
{{uddybende|Frankerne}}
I Frankrig etablerede en stærk germansk kongeslægt sig som herskere. Frankernes kongedømme varede i flere århundreder under det [[Merovingerne|merovingiske]] dynasti og derefter under det [[Karolingerne|karolingiske]]. Den første karolinger var [[Karl Martell]], der i 732 stoppede arabernes fremtrængen i [[Slaget ved Poitiers]]. [[Karl den Store]], som blev kronet som kejser i år [[800]], erobrede med sin hær [[Bayern]] i [[788]] og [[Niedersachsen]] i [[804]]. Han kom til at kontrollere det meste af dagens Tyskland og Frankrig og var den mægtigste mand i Europa. Hans rige strakte sig helt til [[Ejderen]], hvor han havde kontroverser med nogle af de første danske konger, bl.a. [[Godfred]].

=== Det tysk-romerske rige ([[843]]-[[1806]]) ===
{{Uddybende|Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation}}

Efter den frankiske kong Ludvigs død blev de frankiske lande ved [[traktaten i Verdun]] i 843 delt i
* en vestlig del, der kom til at blive [[Frankrig]],
* en østlig del, der kom til at blive det tysk-romerske rige, og
* en central del (det nordlige [[Italien]], [[Burgund]], [[Elsass]] og [[Lothringen]]), der skulle blive genstand for tysk-fransk rivalisering i de næste 1100 år.

Da den sidste karolinger døde i [[911]], overgik tronen til Konrad 1. og i [[919]] til [[Henrik Fuglefænger]] (''Heinrich der Vogler''), stamfar til [[Sachsen (dynasti)|Sachsendynastiet]], hvis søn [[Otto den Store]] igen blev kejser i 962, året, der betegner fødslen af [[Det Hellige Romerske Rige af den tyske Nation]]. Mens den vestlige del af Frankerriget udviklede sig til den franske, centralistiske stat, vedblev det tysk-romerske rige at være præget af et meget stort antal territorialfyrster, der dygtigt arbejdede sammen for at indskrænke den tyske kejsers magt, hver gang han forsøgte at få fuld kontrol over området. Det tyske kejserrige blev et valgkejserdømme, hvor syv [[kurfyrste]]r (med ret til at kåre (vælge)) havde en magtfuld placering, mens de mindre stater gennem forskellige aftaler forsøgte at holde sammen mod de store. Systemet sikrede på mange måder en bevarelse af riget, men var samtidig rigidt og konservativt. Det blev en fast skik at vælge kejseren fra de habsburgske konger fra Østrig, det stærkeste medlem af riget.

==== Reformationen og Trediveårskrigen ====
[[Reformationen]] havde sit udspring i de tyske småstater. Efter nogle mindre religionskrige i det 16. århundrede brød [[trediveårskrigen]] ud i 1618 med Tyskland som midtpunkt. Det var en ødelæggende krig, der først havde religiøse, men senere rent magtpolitiske motiver. Krigen hærgede landene voldsomt, og efter 30 år som kampplads for de europæiske stormagters hære var Tysklands indbyggertal faldet fra 17 til 10 millioner .

==== Enevælden ====
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af riget. Det protestantiske [[Kongeriget Preussen|Preussen]] under især [[Frederik den Store af Preussen|Frederik den Store]] kom godt gennem denne udvikling. Så godt, at han kunne udfordre den tyske kejser fra det stærke, katolske [[Østrig]]. Modsætningen mellem de to vigtigste medlemmer af rigsfællesskabet var med til at svække rigets [[sammenhængskraft]] i det 18. århundrede. Især under [[Syvårskrigen (1756–1763)|Syvårskrigen]], hvor Preussen og Østrig kæmpede mod hinanden, var riget tæt på opløsning. Hverken Østrig eller Preussen var i stand til at stoppe [[Napoleon Bonaparte]] og hans franske værnepligtshær, der i 1806 fejede al modstand til side og gav det skrantende tyske rige dødsstødet.

=== Det Tyske forbund (1815–1866) ===
[[Fil:Nationalversammlung in der Paulskirche.jpg|thumb|Frankfurterparlamentet (1848-49) måtte opgive håbet om en samlet, demokratisk tysk stat.]]
{{Uddybende|Tysklands historie (1814–1871)}}

Efter det tysk-romerske riges sammenbrud og Napoleons nederlag ved [[Slaget ved Waterloo|Waterloo]] blev de europæiske landes grænser stukket ud ved [[Wienerkongressen|kongressen i Wien]] i [[1815]]. Tyskland blev ikke forenet. I stedet blev en løs konføderation skabt med to dominerende medlemmer: [[Kongeriget Preussen|Preussen]] og [[Østrig]], og mange af de over hundrede småstater blev samlet i større konge- og fyrstedømmer.

I de følgende tiår kendt som [[Restaurationen i Frankrig|restaurationen]] (genoprettelsen) forsøgte monarkierne at bekæmpe liberale strømninger, der havde bredt sig efter den franske revolution. Liberalismen var tæt forbundet med nationalisme og med kravet om et forenet Tyskland. I [[1848]] udbrød der uroligheder i [[Berlin]], og kong [[Frederik Vilhelm 4. af Preussen]] blev tvunget til at love en [[forfatning]]. En nationalforsamling, valgt i alle tyske stater, mødtes i [[Frankfurt am Main]] for at vedtage en ny konstitution. Imidlertid løb den liberale bevægelse ud i sandet, og kongen nægtede at acceptere forslaget til en forfatning for et forenet Tyskland på et demokratisk og forfatningsmæssigt grundlag.

=== Det tyske kejserrige (1871–1918) ===
[[Fil:Deutsches Reich (1871-1918)-de.svg|thumb|Tyske kejserrige 1871-1918]]
[[Fil:Wernerprokla.jpg|thumb|Wilhelm 1. udråbes til tysk kejser på [[Versailles]] i 1871.]]
{{Uddybende|Tyske kejserrige}}
[[Kongeriget Preussen|Preussens]] militære sejre over [[Danmark]] i 1864 og især over [[Østrig]] i slaget ved [[Königgrätz]] 1866 og over [[Frankrig]] i den [[fransk-preussiske krig]] 1870-71 betød, at konkurrenterne var slået af banen, og Preussen alene kunne grundlægge et samlet Tyskland. Ved udråbelsen af det tyske kejserrige i [[Versailles]] i januar 1871 blev Preussens kongeslægt gjort til kejsere over det Tyske Rige. Det omfattede alle de større og mindre stater i Tyskland, der før havde været mere eller mindre selvstændige. I årtier havde valget stået mellem den stortyske og lilletyske løsning: med eller uden Østrig. Men Preussen havde nu effektivt kørt Østrig ud på et sidespor, og Tyskland blev samlet uden Østrig.

Selv om kejserriget havde en valgt rigsdag, blev regeringen udnævnt af kejseren, som havde central politisk magt. [[Otto von Bismarck]], jernkansleren, havde med sin strategiske sans og vilje til krig som magtredskab været hjernen bag Preussens kolossale opstigning, men da kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland|Wilhelm 1.]] (kejser [[1871]]-[[1888]]) døde og blev fulgt af [[Frederik 3. (tysk kejser)|Frederik 3.]] (1888) og dennes søn [[Wilhelm 2. af Tyskland|Wilhelm 2.]] (1888-1918) mistede [[Otto von Bismarck|Bismarck]] sin indflydelse.

==== Første verdenskrig ====
Kejserriget var en epoke med stor økonomisk vækst og industrialisering. Og samtidig øget nationalfølelse og militarisme. Bismarcks realpolitiske linje var erstattet af en aggressiv kurs, der stræbte efter at udvide tyske interesser i [[Europa]]. Og gennem kolonisering og flådepolitik også i resten af verden. Det sidste var en torn i øjet på [[England]]. Frankrig nærede ønske om hævn efter nederlaget til tyskerne i 1871, hvor det afstod Alsace/[[Elsass]] og Lorraine/[[Lothringen]]. Der var udsigt til krig.

Den 1. august 1914 brød [[1. verdenskrig]] ud. Efter fire års blodig stillestående krig måtte Tyskland erkende nederlaget, uden at der havde været fjendtlige tropper på tysk jord. Med [[Versailles-freden|traktaten i Versailles]] [[1919]] blev Tyskland holdt ansvarlig for [[1. verdenskrig]] og pålagt enorme krigsskadeserstatninger. Tyskland mistede store områder til [[Polen]], [[Frankrig]] og Belgien, og [[Nordslesvig]] kom tilbage til Danmark efter en folkeafstemning ([[Genforeningen i 1920|genforeningen]] i 1920). Nederlaget betød kejserrigets endeligt: kejseren abdicerede, og de tyske socialdemokrater udråbte det Tyske Rige som republik.

=== Weimarrepublikken (1919–1933) ===
[[Fil:Karte_des_Deutschen_Reiches,_Weimarer_Republik-Drittes_Reich_1919–1937.svg|thumb|Det tyske rige 1920-1936]]
{{Uddybende|Weimarrepublikken}}
Weimarrepublikken var et forsøg på at etablere et liberalt og demokratisk Tyskland. Regeringen hæmmedes dog af store økonomiske problemer og forfatningens organisatoriske svaghed. I de tidlige år var det oprør og kupforsøg fra både nationalister og kommunister, og hyperinflationen i [[1923]] knækkede økonomien. De næste år blev forholdene bedre, efterhånden som trykket fra [[krigsskadeerstatning]]erne mindskedes. Vellykkede koalitionsregeringer genskabte ro og orden indtil den store verdensøkonomiske krise efter børskrakket i 1929. Under den nye økonomiske tilbagegang var forholdene under hyperinflationen i frisk erindring, og en antidemokratisk opposition mod Versaillestraktaten undergravede Weimarrepublikken. Både det Nationalsocialistiske tyske Arbejderparti ([[NSDAP]]), tyske monarkister og kommunisterne udnyttede denne stemning og den øgede arbejdsløshed, og staten var ikke i stand til at opretholde lov og orden.

=== Nazityskland (1933–1945) ===
[[Fil:Arbeit macht frei.png|thumb|Koncentrationslejren [[Auschwitz]], [[Holocaust|Folkedrabet på jøderne]] blev symbolet på Nazityskland.]]
{{Uddybende|Nazi-Tyskland}}
[[Adolf Hitler]] kunne sætte [[Weimarrepublikken]] ud af funktion i 1933 med andre partiers hjælp og med vold og trusler. Efter at NSDAP blev det største parti i begge valg i [[1932]] (dog uden flertal i [[Rigsdagen (Weimarrepublikken)|Rigsdagen]]) udnævnte præsident [[Paul von Hindenburg]] Hitler til rigskansler den [[30. januar]] [[1933]]. Efter [[Rigsdagsbranden]] i februar 1933 blev kommunistpartiet forbudt. Efter valget i marts 1933 fik Hitler stadig ikke flertal i Rigsdagen, men de kommunistiske mandater blev annulleret, og ved hjælp af de øvrige partiers stemmer fik Hitler det to tredjedeles flertal, som var nødvendigt efter forfatningen og gav ham beføjelser til at regere alene. Kun det socialdemokratiske [[SPD]] stemte mod denne bemyndigelseslov. Da [[Paul von Hindenburg|Hindenburg]] døde i august [[1934]], begik Hitler statskup og overtog også embedet som præsident. Han undergravede systematisk alle demokratiske institutioner og indførte meget strenge regler for [[jøde]]r og politiske modstandere; de sidste blev allerede fra 1933 interneret i de nyoprettede [[KZ-lejr]]e.

I løbet af 30'erne brød Tyskland flere gange åbenlyst bestemmelser i [[Versailles-freden|Versaillestraktaten]], uden at [[Storbritannien]] eller [[Frankrig]] greb ind, selv om Tyskland endnu ikke havde militær af betydning. Efter anneksionen af Østrig i marts [[1938]] (''[[Anschluss]]'') blev det tyskbefolkede [[Sudeterland]] annekteret fra [[Tjekkoslovakiet]] i oktober samme år efter [[München-aftalen]] mellem Tyskland og Storbritannien. I marts [[1939]] annekterede Tyskland hele den vestlige halvdel af Tjekkoslovakiet (de gamle østrigske provinser [[Böhmen]]-[[Mähren]]). Det var ikke en del af aftalen, og [[England]] og [[Frankrig]] gav Tyskland et ultimatum.

==== 2. verdenskrig ====
[[Polen]] genopstod efter 1. verdenskrig og havde kunnet udvide sit areal med store områder, hvor der levede et stort tysk mindretal (bl.a. den [[polske korridor]] der delte det østlige Tyskland i to). Hitler ønskede derfor at erobre landet. Også for at få [[lebensraum|livsrum]] og vise den slaviske races underlegenhed . 1. september 1939 angreb Tyskland Polen fra vest, og den 17. september angreb [[Sovjetunionen]] fra øst. Delingen af Polen og Østeuropa var allerede fastlagt i [[Molotov-Ribbentrop-pagten]]. England og Frankrig erklærede krig mod Tyskland. Det blev begyndelsen på 2. verdenskrig.

I [[1940]] besatte Tyskland [[Danmark]], [[Norge]], [[Belgien]], [[Nederlandene]], [[Luxemburg]] og [[Frankrig]]. Sovjetunionen blev angrebet i 1941 samtidigt med [[Grækenland]] og [[Kongeriget Jugoslavien|Jugoslavien]]. I forbindelse med [[Japan]]s angreb på [[USA]] i december 1941 erklærede [[Adolf Hitler|Hitler]] også krig mod USA.

Tyskland og [[Japan]], tabte krigen i [[1945]]. [[Italien]] kapitulerede allerede i 1943. Store dele af [[Europa]], ikke mindst Tyskland, lå i ruiner. Krigen førte til enorme menneskelige lidelser, en total nedbrydning af Tysklands politiske og økonomiske strukturer og en deling af landet. Tyskland mistede store områder i øst. Den tyske befolkning blev fordrevet igen og erstattet af polakker og sovjetborgere.

=== Efterkrigstiden ===
[[Fil:Deutschland Besatzungszonen - 1945 1946.svg|thumb|De fire besættelseszoner fra 1945.]]
{{Uddybende|Det delte Tyskland|Tysklands genforening}}
Tyskere refererer ofte til 1945 som ''[[Stunde Null]]'' for at beskrive landets totale sammenbrud. Selv om visse storbyer var jævnet med jorden, så var al tysk industri dog ikke ødelagt, og store dele af infrastrukturen var stadig intakt. Allerede ved [[Jalta-konferencen]] i februar 1945 var de tre store allierede nationer, [[USA]], [[Storbritannien]] og [[Sovjetunionen]], blevet enige om at dele Tyskland i fire [[Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig|besættelseszoner]] efter sejren. Ved [[Potsdam-konferencen]] blev denne ordning bekræftet og den tyske grænse mod øst lagt fast ved floderne Oder og Neisse, hvor den stadig er. Det betød at over 10 millioner tyskere skulle udvises fra de tyske provinser øst for [[Oder-Neisse-linjen]] ([[Schlesien]], [[Østpreussen]] og [[Pommern]]).

Kort efter Potsdam-konferencen begyndte uenighederne mellem [[Sovjetunionen]] og de vestallierede at vise sig. De kulminerede i [[1948]] med [[Blokaden af Berlin|Berlin-blokaden]], den sovjetiske blokade af den af de vestallierede del af Berlin, som lå isoleret midt inde i [[østblokken]]. Sovjetunionens påskud var utilfredshed med den nyindførte møntreform i de vestlige besættelseszoner. Takket være en vestallieret luftbro kunne den [[vestberlin]]ske befolkning brødfødes.

I 1949 blev to tyske stater grundlagt. De tre vestlige besættelseszoner, den franske, britiske og amerikanske, blev til Forbundsrepublikken Tyskland ([[Vesttyskland]]), og den sovjetiske zone blev til den kommunistiske stat [[DDR]] (Østtyskland).

==== BRD ====
{{Uddybende|Vesttyskland}}
Vesttysklands forhold til udlandet var i årtierne efter krigen præget af de ødelæggelser og folkedrab, som Tyskland var ansvarlig for under [[2. verdenskrig]]. Målet var fra begyndelsen at genskabe tilliden til Tyskland i verden og på den måde også opnå økonomisk og politisk handlefrihed. I 1952 indgik den første tyske forbundskansler [[Konrad Adenauer|Adenauer]] en aftale mellem [[Vesttyskland]] og [[Israel]], hvorefter Vesttyskland forpligtede sig til at betale tre mia. D-Mark i erstatning til tysk-jødiske fordrevne. I 1955 besøgte Adenauer Sovjet og genoptog diplomatiske forbindelser. Det betød at 2 mio. af de ca. 3,3 mio. tyske [[krigsfange]]r i Sovjet kunne vende hjem fra fangenskab. I 1955 indgik Danmark og Tyskland i forbindelse med Vesttysklands indtræden i [[Nato]] en aftale om mindretallene ved den dansk-tyske grænse ([[København-Bonn-erklæringerne]]).

Årene efter [[Willy Brandt]]s tiltræden i 1969 var præget af afspænding mellem Øst og Vest. I 1970 indgik Vesttyskland en samarbejdsaftale med DDR. Brandt besøgte mindesmærket for opstanden i den jødiske [[ghetto]] i [[Warszawa]], og Polens og Sovjets overtagelse af de tidligere [[tyske østområder]] ([[Oder-Neisse-Grænsen]]) blev anerkendt.

==== DDR ====
{{uddybende|DDR}}
Utilfredsheden med det østtyske styre førte i 1953 til [[arbejderopstanden i Østberlin]]. I løbet af 1950'erne steg antallet af flygtninge fra [[DDR]] til [[Vesttyskland]] voldsomt, og den socialistiske stat var ved at blive drænet for især højtuddannede borgere. I 1961 lukkede det østtyske regime under [[Walter Ulbricht]] grænsen med [[Berlinmuren]].

=== Berlinrepublikken ===
[[Fil:Thefalloftheberlinwall1989.JPG|thumb|Murens fald i 1989.]]
Efter Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af [[1980'erne]] bredte det folkelige pres for reformer sig til de kommunistiske østlande og også til DDR. Bølger af østtyskere flygtede gennem Tjekkoslovakiet og Ungarn til Vesttyskland, og der opstod demonstrationer og protester mod det østtyske styre, det strengeste kommunistiske regime i Østeuropa. Begivenhederne er kendt som ''die Wende'' ("vendepunktet"). Berlinmuren faldt den [[9. november]] [[1989]], da DDR's regering i forvirring bevilgede fri udrejse. Tysklands genforening fandt sted, da DDR blev omdannet til fem delstater, der blev optaget i Forbundsrepublikken Tyskland den [[3. oktober]] [[1990]]. Dagen er nu Tysklands nationaldag.

Efter genforeningen har Tyskland især arbejdet på at forbedre infrastrukturen i de østlige delstater og få dem op på økonomisk niveau med de vestlige. Resultatet varierer, da høj arbejdsløshed er et problem i mange østlige dele af landet. Internationalt indtager Tyskland en stadig vigtigere rolle, og landet er en dominerende (men ofte diskret) deltager i [[EU]].

== Politik ==
{{uddybende|Tysklands politik}}

=== Politisk system ===
[[Fil:Angela Merkel (2008) (cropped).jpg|thumb|[[Angela Merkel]] [[tyske forbundskansler|tysk forbundskansler]] 2005-2021]]

Valg til [[Forbundsdagen]] (''Bundestag'') finder sted hvert fjerde år. Der er ikke sket væsentlige ændringer i valgsystemet, siden det blev indført i 1949. Det bygger på en kombination af valg i enkeltmandskredse med udjævningsmandater, således at forholdstallet bestemmer hvor mange mandater partierne får. Der er gennemført en række forholdsregler, der skal modvirke politisk splittelse som i Weimar-republikken: En relativt høj [[spærregrænse]] på 5% gør det svært for nydannede partier at blive valgt ind, landsdækkende folkeafstemninger er ikke tilladt, der kan ikke udskrives valg uden for de faste valgperioder, og forbundskansleren har en særlig stærk stilling. Hun kan kun væltes, hvis der kan dannes flertal for en anden regering. Selv om forbundsdagen kan ændre grundloven (med 2/3 flertal), er visse friheds- og menneskerettigheder "eviggyldige" og kan ikke ophæves.

Forbundsrepublikkens statsoverhoved er forbundspræsidenten, der vælges ved indirekte valg for en periode på 5 år og ikke har politisk magt. [[Richard von Weizsäcker]] blev valgt i [[1984]] og genvalgt i [[1989]]. Han blev efterfulgt af [[Roman Herzog]] og dernæst af [[Johannes Rau]].

[[Fil:Reichstag building Berlin view from west before sunset.jpg|left|thumb|[[Forbundsdagen]] (''Bundestag'')]]

Den 31. maj 2010 valgte forbundspræsident [[Horst Köhler]] som den første i embedet at træde tilbage før tid, efter at han er blevet beskyldt for at udtale, at Tyskland brugte de væbnede styrker til at beskytte økonomiske interesser i Afghanistan. Formanden for det tyske overhus, Forbundsrådet, socialdemokraten [[Jens Böhrnsen]] overtager stillingen midlertidigt.<ref>{{Kilde nyheder |title = Nach Afghanistan-Äußerungen: Bundespräsident Köhler erklärt Rücktritt |url = http://www.allgemeine-zeitung.de/nachrichten/politik/deutschland/8968488.htm |work = [[Allgemeine Zeitung]] |date = 2010-05-31 |access-date = 2010-05-31 |language = tysk |archive-date =  4. juni 2010 |archive-url = https://web.archive.org/web/20100604000339/http://www.allgemeine-zeitung.de/nachrichten/politik/deutschland/8968488.htm |url-status = dead }}</ref>

Efter det første fællestyske valg i december [[1990]] bestod forbundsregeringen af de borgerlige partier ''Christlich Demokratische Union/Christlich Soziale Union'' ([[CDU]]/[[CSU]]) og ''Freie Demokratische Partei'' ([[FDP]]), mens ''Sozialdemokratische Partei Deutschlands'' ([[SPD]]), miljøpartiet ''[[Bündnis 90/Die Grünen]]'' og kommunisternes arvtagere ''Partei des Demokratischen Sozialismus'' (PDS, nu [[Die Linke]]) var i opposition.

=== Udenrigsrelationer ===
[[Fil:Tratado de Lisboa 13 12 2007 (08) edited.jpg|thumb|[[Lissabontraktaten]]]]

I dag anses Tyskland for at have bidraget væsentligt til [[Den Europæiske Union]]s fremgang og til samlingen af det østlige og vestlige Europa. Tyskland har i de senere år optrådt med større selvsikkerhed på mange områder.

Det tidligere forbud mod tyske tropper uden for Tysklands grænser er ophævet, og der er nu også tyske soldater udstationeret i bl.a. [[Afghanistan]]. Tyskland arbejder, bl.a. med britisk og fransk støtte, på at få en fast plads i [[FN's sikkerhedsråd]].<ref>{{Cite web |url=http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/asia/article3221860.ece |title=Gordon Brown supports permanent seat for India on UN Security Council – Times Online |access-date=30. maj 2008 |archive-date=24. juli 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20080724150149/http://www.timesonline.co.uk/tol/news/world/asia/article3221860.ece |url-status=dead }}</ref>

=== Delstater ===
{{Uddybende|Tysklands delstater}}
[[Fil:Administrative divisions of Germany.svg|thumb|Tysklands administrative opdeling]]

Forbundsrepublikken Tyskland består af 16 [[Tysklands delstater|''Länder'']] (forbundslande eller [[delstat]]er), hvoraf tre, [[Berlin]], [[Bremen]] og [[Hamborg]] er bystater. Forbundslandene har væsentlige beføjelser indenfor bl.a. kultur- og skolepolitik, men også finans- og skattepolitik kan de i nogen grad selv styre. Delstaterne har hver deres egen politistyrke. På forbundsniveau findes tre politistyrker, bl.a. [[Bundeskriminalamt]].

Grænsen mellem delstaternes og forbundsregeringens beføjelser og den bedst mulige administrative opdeling er til stadig debat. Der er stor forskel på forbundslandenes økonomi og størrelse, og sammenslutninger mellem forbundslande er blevet diskuteret, men ikke gennemført (f.eks. [[Berlin]]-[[Brandenburg]] og en nordlig delstat af [[Slesvig-Holsten]], [[Hamborg]], [[Bremen]], [[Niedersachsen]] og [[Mecklenburg-Vorpommern]]). Derudover har bl.a. større regioner end amtskommunerne været foreslået.
[[Fil:Population density of Germany by municipality.svg|thumb|Befolkningstæthed i Tysklands kommuner.]]
[[Fil:BRD.png|left|thumb|Tysklands delstater.]]
 
{| class="wikitable" 
|- class="hintergrundfarbe5"
! Nr.
! Forbundsland
! Hovedstad
! Samlet areal<ref>[http://www.destatis.de/basis/d/umw/ugrtab7.php ''Areal efter faktisk anvendelse i Tyskland''], Statistisches Bundesamt. Hentet 21. juni 2022/delvis (tysk)</ref><br />(km²)
! Indbyggere<br />31.12.2022<br />(1000)
|-
|style="text-align:center"|1 || [[Baden-Württemberg]] || [[Stuttgart]] || style="text-align:right"|35.752 || style="text-align:right"|11.104
|-
|style="text-align:center"|2 || [[Bayern]] || [[München]] || style="text-align:right"|70.552 || style="text-align:right"|13.038
|-
|style="text-align:center"|3 || colspan="2" | [[Berlin]]<sup>*</sup> || style="text-align:right"|892 || style="text-align:right"|3.597
|-
|style="text-align:center"|4 || [[Brandenburg]] || [[Potsdam]] || style="text-align:right"|29.479 || style="text-align:right"|2.534
|-
|style="text-align:center"|5 || [[Bremen]]<sup>*</sup> || [[Bremen (by)|Bremen]] || style="text-align:right"|404 || style="text-align:right"|693
|-
|style="text-align:center"|6 || colspan="2" | [[Hamborg]]<sup>*</sup> || style="text-align:right"|755 || style="text-align:right"|1.808
|-
|style="text-align:center"|7 || [[Hessen]] || [[Wiesbaden]] || style="text-align:right"|21.115 || style="text-align:right"|6.207
|-
|style="text-align:center"|8 || [[Mecklenburg-Vorpommern]] || [[Schwerin]] || style="text-align:right"|23.180 || style="text-align:right"|1.570
|-
|style="text-align:center"|9 ||  [[Niedersachsen]] || [[Hannover]] || style="text-align:right"|47.624 || style="text-align:right"|7.943
|-
|style="text-align:center"|10 || [[Nordrhein-Westfalen]] || [[Düsseldorf]] || style="text-align:right"|34.085 || style="text-align:right"|17.890
|-
|style="text-align:center"|11 || [[Rheinland-Pfalz]] || [[Mainz]] || style="text-align:right"|19.853 || style="text-align:right"|4.094
|-
|style="text-align:center"|12 || [[Saarland]] || [[Saarbrücken]] || style="text-align:right"|2.569 || style="text-align:right"|1.006
|-
|style="text-align:center"|13 || [[Sachsen]] || [[Dresden]] || style="text-align:right"|18.416 || style="text-align:right"|4.038
|-
|style="text-align:center"|14 || [[Sachsen-Anhalt]] || [[Magdeburg]] || style="text-align:right"|20.446 || style="text-align:right"|2.146
|-
|style="text-align:center"|15 || [[Slesvig-Holsten]] || [[Kiel]] || style="text-align:right"|15.799 || style="text-align:right"|2.927
|-
|style="text-align:center"|16 || [[Thüringen]] || [[Erfurt]] || style="text-align:right"|16.172 || style="text-align:right"|2.110
|-
|style="text-align:center"|I alt ||  ||  || style="text-align:right"|357.093 || style="text-align:right"|83.115
|}

Tyskland er administrativt inddelt på omtrent samme måde (dvs. bortset fra delstaterne), som Danmark var før 1. april 1970. De 16 delstater er opdelt i 294 ''Kreise'' ([[amtskommune]]r) (57 millioner indbyggere, gennemsnitligt 194.000 per amtskommune (ikke opdateret)) og derudover i 106 købstadskommuner (1. juli 2021). 1. januar 2025 var der [[:de:Gemeinde (Deutschland)|10.750 kommuner]] (derudover findes 2 beboede (opdateret januar 2020) af i alt over 200 (ikke opdateret) [[Kommunefrit område|kommunefri områder]]) ([[Diskussion:Tyskland#Antal_kommuner_i_Tyskland]]) i Tyskland med et gennemsnitligt landareal på over 32 km² (uden at tage hensyn til de kommunefri områder) og gennemsnitligt omkring 7.500 indbyggere (5.200 indbyggere i kommuner, der tilhører en amtskommune) ([[Kommuner i Danmark|Danmark]]: 432,59 km²; over 13 gange større areal; gennemsnitligt cirka 8 gange flere indbyggere, nemlig over 60.300 (juli 2022)). Heraf var 106 købstadskommuner, som ikke tilhører en amtskommune, fra midten af 2021 ([[Eisenach]] er igen blevet en del af [[Wartburgkreis]]). Disse købstadskommuner havde cirka 25 millioner indbyggere tilsammen, 233.000 indbyggere per købstadskommune (ikke opdateret). Den mest folkerige var [[Berlin]], som samtidig udgør éen købstadskommune. Det samme er tilfældet med [[Hamborg]]. Især i de nye delstater i det østlige Tyskland er der efter genforeningen foretaget sammenlægninger af kommuner og amtskommuner, der nu har omkring 16.161.000 indbyggere (1. januar 2021 inklusive hele Berlin) heraf 12.399.862 (31.12.2022) i de 5 nye delstater uden Berlin. Der var over 18,8 millioner indbyggere i området (inkl. Vestberlin med 2,13 mio. (31.12.1989) og 16.674.600 (31.12.1988) i [[DDR]]) 1988 og 1989. Den samlede fertilitet nåede sit laveste niveau på 0,772 i det østlige Tyskland (uden Vestberlin) i 1994. [[Sachsen-Anhalt#Kilder og eksterne henvisninger|Ifølge en fremskrivning er det laveste skøn for befolkningstal i det østlige Tyskland per 31.12.2070 cirka 3 millioner lavere end i 2020.]]

=== Nationale symboler ===
Siden 2. verdenskrig har Tyskland været meget tilbageholdende med anvendelse af nationalsymboler. Siden genforeningen, og særlig ved [[VM i fodbold 2006|fodbold-VM i Tyskland 2006]], er brugen af nationale symboler igen blevet mere accepteret, men stadig forbundet med tilbageholdenhed.

==== Nationalsang ====
{{Uddybende|Lied der Deutschen}}
[[Fil:Deutschlandlied played by USAREUR Band.ogg|thumb|right|Tyske nationalsang]]

Den tyske nationalsang er officielt tredje vers af ''Deutschlandlied'' eller ''[[Lied der Deutschen]]'', der blev skrevet af den nationalliberale [[August Heinrich Hoffmann von Fallersleben|Hoffmann von Fallersleben]] i 1841 på den østrigske kejserhymnes melodi af [[Joseph Haydn]] fra [[1797]]. Brugen af de to første, nu uofficielle vers forbindes ofte med [[nynazisme|nynazistiske]] synspunkter.

==== Flag ====
{{Uddybende|Tysklands flag}}

Det sort-rød-gyldne tyske flags historie går tilbage til befrielseskrigene mod [[Napoleon Bonaparte]] omkring [[1813]], hvor det ''Lützowske [[Frikorps]]'' af tyske studerende havde sort, rød og gul som kendemærke. Farverne blev til symbol for det første forbund af nationale, tyske studenter (''[[Burschenschaft]]'').
[[Fil:Maerz1848 berlin.jpg|thumb|right|Martsrevolutionen i 1848 med den sort-rød-gyldne farve.]]
Frem til revolutionen i 1848 blev det sort-rød-gyldne flag et symbol for de nationalliberales ønske om et forenet Tyskland og deres kamp mod monarker og fyrster i de mange tyske småstater. Det blev til nationalflag i [[Weimarrepublikken]]s fra 1918-1933, indtil Hitler erstattede det med [[hagekors]]fanen.

I 1949 valgte både [[DDR]] og [[Vesttyskland]] igen det sort-rød-gyldne flag, bl.a. for at undgå symboler der havde forbindelse til Preussen og nazismen, og for at vise forbindelsen til den liberale og demokratiske tyske bevægelse i 1800-tallet (DDR lagde vægt på den revolutionære sammenhæng).

Ved siden af den tyske flag bruges også delstaternes flag som for eksempel [[Slesvig-Holstens flag]].

==== Nationaldag ====
Siden genforeningen 3. oktober 1990 har denne dag været Tysklands nationaldag. Dagen kaldes også ''[[Tag der Deutschen Einheit]]''.

Fra 1954 til 1990 var [[Vesttyskland]]s nationaldag den 17. juni, med samme titel, dagen for østtyskernes forgæves folkeopstand mod det kommunistiske styre i 1953 ([[arbejderopstanden i Østberlin]]). I [[DDR]] var der to nationaldage, den 8. maj, dagen for [[Nazi-Tyskland|Nazitysklands]] endegyldige kapitulation i 1945, og den 7. oktober, dagen hvor DDR i 1949 blev grundlagt.

=== Militær ===
Ved oprettelsen af forbundsrepublikken i 1949 havde man ingen militære styrker. De vestlige allierede, der stadig havde tropper i det besatte Tyskland, tillod det ikke. Med den begyndende kolde krig og den aggressive sovjetiske politik i Østeuropa, ønskede de vestallierede dog at også [[Vesttyskland]] skulle kunne forsvare sig mod [[østblokken]]. Vesttyskland fik derfor lov til at oprette en [[hær]] i 1955 og blev samtidig medlem af den nordatlantiske alliance [[NATO]].

Bundeswehr består af hæren, luftvåbenet, flåden, lægetjenesten, væbnede styrkers base og cyber- og informationsrummet.<ref>{{Cite web|url=https://www.bundeswehr.de/de/|title=Bundeswehr|publisher=Bundeswehr.de|accessdate=2024-07-15|language=de}}</ref> I 2024 var der omkring 180.000 soldater. Andelen af kvindelige soldater var 13 %. og den af den bestilte reserve var 34.600.<ref>{{Cite web|url=https://www.bundeswehr.de/de/ueber-die-bundeswehr/zahlen-daten-fakten/personalzahlen-bundeswehr|publisher=Bundeswehr.de|title=Personalzahlen der Bundeswehr|accessdate=2024-07-15|language=de}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://www.bundeswehr.de/de/ueber-die-bundeswehr/die-reserve-der-bundeswehr/auftrag-der-reserve-der-bundeswehr|publisher=Bundeswehr.de|title= Auftrag der Reserve|accessdate=2024-07-15|language=de}}</ref> Efter Ruslands angreb på Ukraine besluttede Tyskland at oprette en særlig fond for Bundeswehr til en værdi af 100 milliarder euro, som skal modernisere Bundeswehr.<ref>{{Cite web|url=https://www.bundesregierung.de/breg-de/themen/sicherheit-und-verteidigung/sondervermoegen-bundeswehr-2047518|title=100 Milliarden Euro für eine leistungsstarke Bundeswehr|publisher=bundesregierung.de|date=2022-06-10|accessdate=2024-07-16|language=de}}</ref> I 2024 rapporterede Tyskland militærudgifter på 90,6 milliarder euro til NATO.<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2024/6/pdf/240617-def-exp-2024-en.pdf#page=7|title=Defence Expenditure of NATO Countries (2014-2024)|publisher=nato.int|date=2024-06-17|accessdate=2024-07-16|language=en}}</ref> Andelen af BNP var 2,12 %.<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2024/6/pdf/240617-def-exp-2024-en.pdf#page=9|title=Defence Expenditure of NATO Countries (2014-2024)|publisher=nato.int|date=2024-06-17|accessdate=2024-07-16|language=en}}</ref>
{| class="wikitable"
|+
! colspan="14" |Tyskland
Forsvarsbudget/forsvarsudgifter i milliarder euro
|-
|År
|style="text-align:center"|2012
|style="text-align:center"|2013
|style="text-align:center"|2014
|style="text-align:center"|2015
|style="text-align:center"|2016
|style="text-align:center"|2017
|style="text-align:center"|2018
|style="text-align:center"|2019
|style="text-align:center"|2020
|style="text-align:center"|2021
|2022
|2023
|2024
|-
|Forsvarsbudget<ref name="bhh24">{{Cite web|url=https://www.bundeshaushalt.de/DE/Bundeshaushalt-digital/bundeshaushalt-digital.html |title=Bundeshaushalt digital - Bundeshaushalt - |publisher= Bundeshaushalt.de|language=de |accessdate=2024-07-30}}</ref>
|31,87
|33,26
|32,44
|32,97
|34,29
|37,00
|38,52
|43,23
|45,65
|46,93
|50,40
|50,12
|51,95
|-
|Forsvarsbudget inklusive særlige midler
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|50,49<ref name="bhh23">{{Cite web|url=https://www.bundeshaushalt.de/static/daten/2023/soll/epl14.pdf#page=66 |title=Bundeshaushaltsplan 2023 |publisher=Bundeshaushalt.de |language=de |accessdate=2024-07-30}}</ref>
|58,53<ref name="bhh23" />
|71,75<ref>{{Cite web|url=https://www.bundeshaushalt.de/static/daten/2024/soll/epl14.pdf#page=71 |title=Bundeshaushalt 2024 |publisher=Bundeshaushalt.de |language=de |accessdate=2024-07-30}}</ref>
|-
|Forsvarsudgifter efter NATO-kriterier<br /> 2012–2013<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/pdf_2016_01/20160129_160128-pr-2016-11-eng.pdf#page=4 |title=Defence Expenditures of NATO Countries (2008–2015) |publisher=nato.int |date=2016-01-28 |language=en |accesdate=2024-07-31}}</ref> 2014–2024<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2024/6/pdf/240617-def-exp-2024-en.pdf#page=7 |title=Defence Expenditure of NATO Countries (2014–2024) |publisher=nato.int |date=2024-06-17 |language=en |accessdate=2024-07-30}}</ref>
|36,17
|34,59
|34,75
|35,90
|37,60
|40,27
|42,13
|46,94
|51,40
|52,43
|58,27
|67,62 <sup>1</sup>
|90,59 <sup>1</sup>
|- style="text-align:center"
|style="text-align:left"|Andel af BNP ifølge NATO-kriterier i %<br /> 2012–2013<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/pdf_2016_01/20160129_160128-pr-2016-11-eng.pdf#page=6 |title=Defence Expenditures of NATO Countries (2008–2015) |publisher=nato.int |dato=2016-01-28 |language=en |accessdate=2024-07-31}}</ref> 2014–2024<ref>{{Cite web|url=https://www.nato.int/nato_static_fl2014/assets/pdf/2024/6/pdf/240617-def-exp-2024-en.pdf#page=9 |title=Defence Expenditure of NATO Countries (2014–2024) |publisher=nato.int |date=2024-06-17 |language=en |accessdate=2024-07-30}}</ref>
|1,31
|1,23
|1,19
|1,19
|1,20
|1,23
|1,25
|1,35
|1,51
|1,45
|1,51
|1,64 <sup>1</sup>
|2,12 <sup>1</sup>
|}
<sup>1</sup>  NATO's tal for 2023 og 2024 er estimeret.

Den obligatoriske værnepligt har været suspenderet i Tyskland siden 1. juli 2011 gennem loven om ændring af militærloven og erstattet af frivillig værnepligt på seks til 23 måneder.<ref>{{Cite web|url=https://www.bundestag.de/webarchiv/textarchiv/2011/33831649_kw12_de_wehrdienst-204958|title=Aussetzung der allgemeinen Wehrpflicht beschlossen|publisher=bundestag.de|accessdate=2024-07-17|language=de}}</ref>

[[USA's militær]] er stadig til stede forskellige steder i Tyskland, bl.a. med den store luftbase [[Ramstein Air Base|Ramstein]] og yderligere en base i [[Büchel]]. Mange af de amerikanske sårede soldater fra [[Irakkrigen]] blev behandlet på et amerikansk militærhospital i den bayerske by [[Landshut]]. [[USA]] har ifølge visse kilder omkring 150 [[atomvåben]] opmagasineret på deres luftbaser i Tyskland.<ref>[http://www.bits.de/public/stichwort/atomwaffen-d-eu.htm Berlin Information Center for Transatlantic Security]</ref>

'''Se også'''
* [[Forbundspræsident (Tyskland)|Forbundspræsident, Tyskland]]
* [[Forbundskansler (Tyskland)|Forbundskansler, Tyskland]]

== Geografi ==
{{Uddybende|Tysklands geografi}}
[[Fil:Deutschland topo.jpg|thumb|upright||Topografisk kort over Tyskland]]
Forbundsrepublikken Tyskland dækker et samlet areal på 357.582&nbsp;km², heraf 348.672 km{{smallsup|2}} landareal. Fra det nordligste punkt i [[List]] på øen [[Sild (ø)|Sild]] ved den danske landegrænse (på 68 km) til Tyskland og til det sydligste punkt ved [[Oberstdorf]] i [[Alperne]] ved [[Østrig]] er afstanden godt 850&nbsp;km, og fra den østligst beliggende by [[Görlitz]] ved den [[Polen|polske]] grænse til det vestligste punkt ved grænsen til [[Holland]] er der ca. 600&nbsp;km.

Den nordlige tredjedel af Tyskland ligger i det nordeuropæiske lavland og består hovedsageligt af fladt morænelandskab præget af istidens smeltevandsdale, som nogle af Nordeuropas største floder løber igennem. Langs [[Nordsøen|nordsøkysten]] mellem [[Holland]] og [[Danmark]] er landskabet præget af marskområder med et væld af [[dige]]r. Mod Østersøen er kystområdet væsentlig mildere, og kysten minder om den danske med en del indlandsfjorde (især i [[Sydslesvig]]).

Længere mod syd, i Midttyskland, hæver det tyske mellemhøjland, ''[[Mittelgebirge]]'', sig med højder på over 500 meter og enkelte bjerge op til 1500 meters højde. [[Skifer]]bjerge langs Rhinen mod vest, [[Vogelsberg]] og [[Rhön]] i Midttyskland, samt [[Sudeterbjergene]] mod øst vidner om [[vulkan]]sk aktivitet i fortiden.

Helt mod syd rejser de tyske [[Alperne|alper]] sig med [[Zugspitze]] (2.962 meter) som højeste punkt. De tyske alper består mest af kalksten, som Alperne ved deres bevægelse mod nord har skubbet foran sig.

=== Klima ===

Tyskland ligger i den tempererede klimazone i Mellemeuropa, men danner overgang fra kystklima præget af vestenvind og [[Golfstrømmen]] til det østligere Europas kontinentalklima. Således hersker der ligesom i Danmark et udpræget kystklima i [[Nordtyskland]], mens man i den centrale, østlige og sydlige del af Tyskland har fastlandsklima med koldere vintre og varmere somre.

I [[Saarland]] og [[Rhindalen]] i det vestlige Tyskland har man hele året rundt det varmeste klima. Her målte man den tyske temperaturrekord på 40,3&nbsp;°C i 2003. I [[Baden]] i sydvest har man den højeste gennemsnitstemperatur på 11&nbsp;°C.

De koldeste områder er i det sydligste Tyskland, hvor højdeforskellen i [[Alperne]] giver kolde vintre med megen sne. Ved Funtensee i [[Berchtesgaden]] målte man i 2001 -45,9&nbsp;°C.<ref>[http://service.tagesschau.de/wetter/maxwerte.php Vejrrekorder] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20070601050741/http://service.tagesschau.de/wetter/maxwerte.php |date= 1. juni 2007 }}, [[ARD]]</ref> I [[Oberstdorf]] findes den laveste årlige gennemsnitstemperatur, bare 6&nbsp;°C.

[[Hamborg]] har en middeltemperatur i den koldeste måned på 0,4&nbsp;°C og i den varmeste på 16,6&nbsp;°C. De tilsvarende temperaturer i [[München]], der har fastlandsklima, er henholdsvis -1,7&nbsp;°C og 17,3&nbsp;°C. Den gennemsnitlige nedbør pr. år i Hamborg er 744&nbsp;mm og i München 948&nbsp;mm.{{kilde mangler|dato=december 2019}}

==== Effekter af global opvarmning ====
Monitoringsrapporten fra den tyske forbundsregering fra 2019 viser følgende billede for Tyskland:<ref>BMU (2019). Monitoringbericht 2019. https://www.bmu.de/download/monitoringbericht-2019/ {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20191203071730/https://www.bmu.de/download/monitoringbericht-2019/ |date= 3. december 2019 }}</ref> De sidste par år har været meget varme og præget af lange perioder med tørke og ekstreme vejrbegivenheder som storme og kraftigt regn. Somrene i 2003, 2018 og 2019 var de varmeste nogensinde registreret. Lufttemperaturen er steget med 1,5&nbsp;°C fra 1881 til 2018. I de seneste årtier er der en tendens til stigende varmeekstremer. Især antallet af varme dage (>30&nbsp;°C) er steget markant. For eksempel døde i 2003 omkring 7.500 mennesker mere, end man kunne forvente uden en varmebølge. Måneder med grundvandsniveauer under gennemsnittet bliver markant hyppigere. I sommermånederne indeholder floder mindre og mindre vand. Havniveauet i Østersøen og Nordsøen stiger markant. Dette medfører en stigning i intensiteten af stormbølger. Varigheden af vegetationsperioderne bliver længere og længere. Et eksempel er æblets blomstringsperiode. Andelen af bøg er faldet i sammenligning med bedre tørretilpassede træarter i varme og tørre naturlige skovreserver. Effekter af stigende opvarmning er også tydelige i markant forhøjede vandtemperaturer i søer og Nordsøen.

== Økonomi ==
{{Uddybende|Tysklands økonomi}}
[[Fil:Frankfurt Am Main-Stadtansicht von der Deutschherrnbruecke zu Beginn der Abenddaemmerung.jpg|thumb|Frankfurt am Main]]

Forbundsrepublikken Tyskland udgør sammen med [[USA]] og [[Japan]] de tre største [[industriland]]e i den vestlige verden. Tyskland er per 2022 verdens tredjestørste eksportnation.<ref>[https://www.trademap.org/Country_SelProduct.aspx?nvpm=1%7c%7c%7c%7c%7cTOTAL%7c%7c%7c2%7c1%7c1%7c2%7c1%7c1%7c2%7c1%7c1%7c1 Trade Map - List of exporters for the selected product in 2023 (All products)<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref name=":0">[https://worldpopulationreview.com/country-rankings/exports-by-country Exports by Country 2024<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Eksporten er per 2022 mere end det dobbelte af lande som Japan og Frankrig.<ref name=":0" /> Det meste af den enorme tyske eksport kommer fra industrigrene som automobiler (og dele m.m. dertil), maskinindustri og kemisk industri<ref>[https://www.destatis.de/EN/Themes/Economy/Foreign-Trade/_node.html Foreign trade - German Federal Statistical Office<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og elektronik.

Den ''sociale markedsøkonomi'' er grundlag for den økonomiske politik. Denne model blev udviklet i slutningen af [[1940'erne]] af forbundsrepublikkens første finansminister [[Ludwig Erhard]], der ønskede en fri markedsøkonomi efter angelsaksisk model, men også et stærkt, statsligt system der skulle tage sig af de mennesker, som markedet ikke kunne tage sig af.

Selv om de store økonomiske problemer efter genforeningen er begyndt at aftage, er der stadig stor forskel på levestandarden i de vestlige og østlige delstater. Perioder med arbejdsløshed rammer særlig hårdt i de østlige delstater. Væksten nåede et lavpunkt i 2003 med en negativ vækst på -0,2 %. De senere år er det dog gået gradvis fremad, og i 2006 nåede man 2,8 %. Tyskland ser nu for første gang ud til at kunne opfylde Euro-samarbejdets krav om et maksimalt underskud i procent af [[BNP]] på 3 %, den såkaldte Maastricht-grænse. Selvom landets økonomiske situation på grund af større strukturelle problemer stadig ikke er optimal, opnåede man dog i første halvår 2007 for første gang siden genforeningen et overskud på statens finanser.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/f%C3%B8rste-overskud-i-tyskland-siden-genforening Første overskud i Tyskland siden genforening]</ref>

{| class="wikitable"  width=560
|-bgcolor=dddddd  
! align=center colspan=11 | Vækst i Bruttonationalprodukt ([[BNP]]), real
|----
|-bgcolor=d7d7d7
|bgcolor="#d3d3d3" | år
|align="right" |1998
|align="right" |1999
|align="right" |2000
|align="right" |2001
|align="right" |2002
|align="right" |2003
|align="right" |2004
|align="right" |2005
|align="right" |2006
|align="right" |2007
|----
| bgcolor="#d3d3d3" | Forandring i %
| align="right" | 2,0
| align="right" | 2,0
| align="right" | 3,2
| align="right" | 1,2
| align="right" | 0,1
| align="right" |-0,2
| align="right" | 1,6
| align="right" | 0,9
| align="right" | 2,8
| align="right" |~ 1,4
|----
| bgcolor="#eeeeee" colspan=9 |Kilde: bfai <ref>{{Cite web |url=http://www.bfai.de/DE/Navigation/home/home.html |title=Den tyske BNP´s udvikling |access-date=21. maj 2007 |archive-date= 8. december 2008 |archive-url=https://web.archive.org/web/20081208133150/http://www.bfai.de/DE/Navigation/home/home.html |url-status=dead }}</ref>
! bgcolor="#eaeaea" colspan=2 |~ = skøn
|}

== Befolkning ==
=== Demografi ===
{{uddybende|Tysklands demografi|Tyske storbyer}}

Tyskland har en anslået befolkning på 83.166.711 indbyggere pr. 2019,<ref name="befolkningstal" /> hvilket gør det til det folkerigeste i [[Den Europæiske Union|EU]] og nummer to i [[Europa]] efter [[Rusland]]. Da Tyskland med sine 357.021 km² kun er det syvendestørste land i Europa, er Tyskland samtidig en af verdens tættest befolkede større nationer. Der er dog betydelige [[Tyske delstater efter befolkningstæthed|regionale forskelle i befolkningstætheden]]. Større befolkningskoncentrationer findes i [[Nordrhein-Westfalen]] koncentreret i [[Ruhr-distriktet]], Rhein-Main området omkring [[Frankfurt am Main|Frankfurt]], i [[Hamborg]], [[München]] og omkring [[Berlin]]. De tyndest befolkede områder finder man især i det østlige og allernordligste Tyskland med [[Mecklenburg-Vorpommern]] som den tyndest befolkede delstat.

75 millioner eller 91 % af befolkningen er tyske statsborgere; af disse har 7,2 millioner indvandrerbaggrund.<ref>[http://www.statistikportal.de/Statistik-Portal/de_jb01_jahrtab2.asp Gebiet und Bevölkerung – Ausländische Bevölkerung] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20081204051558/http://www.statistikportal.de/Statistik-Portal/de_jb01_jahrtab2.asp |date= 4. december 2008 }} Statistikportal.de</ref> De sidstnævnte fordeler sig i to grupper:
* Rester af en større tysk befolkning spredt ud over Østeuropa, og som kan få statsborgerskab ud fra tyske aner eller andet tilhørsforhold.
* Efterkommere af indvandrere fra [[Tyrkiet]], [[Italien]], [[Grækenland]] m.v.

[[Fil:Population Development Germany.svg|thumb|left|Fødsler og dødsfald 1950-2020]]

Indbyggere med fremmed statsborgerskab udgjorde i 2005 6.755.811 millioner, hvoraf tyrkere er den største gruppe med 2,3 millioner.<ref>Bernstein, Richard. [http://www.nytimes.com/2006/03/29/international/europe/29letter1.html?ex=1301288400&en=f374094bb24aa621&ei=5090&partner=rssuserland&emc=rss A Quiz for Would-Be Citizens Tests Germans' Attitudes] [[New York Times]]. 29. marts, 2006. Besøgt 2006, [[30. november|11-30]].</ref> De øvrige grupper er for en stor dels vedkommende [[EU]]-borgere (2,1 mio.), med italienere (540.810), polakker (326.596) og grækere (309.794) som de vigtigste grupper. En stor del af de resterende ikke-tyske statsborgere kommer fra tidligere sovjetstater og især eks-Jugoslavien med ca. 700.000.{{kilde mangler|dato=Uge 50, 2008}}

Den tyske fødselsrate er blandt de laveste i verden, men befolkningstallet holdes dog oppe af indvandring. Siden starten af 2007 har man kunnet konstatere et stigende antal fødsler, som man tilskriver den forbedrede økonomiske situation og ændringer i børnepengesystemet.

Indfødte etniske mindretal er [[danske mindretal i Sydslesvig|danskere i Sydslesvig]] (ca. 50.000), nationale [[frisere]] (ca. 20.000), [[sorber]]e i Sydøsttyskland (ca. 60.000) samt [[sinti|sinti og roma]] (sigøjnere, ca. 70.000).

=== Religion ===
Den [[romersk-katolsk]]e kirke omfatter 27,2 % af Tysklands indbyggere, [[protestantisme|protestantiske]] kirker (især [[Lutheranisme|lutherske]], men også [[Reformerte kirke|reformerte]]) 24,9 %, [[islam]] 5,2 %, og 38,8 % af befolkningen betegner sig som konfessionsløse, et af de højeste tal på verdensplan.<ref>[https://fowid.de/meldung/religionszugehoerigkeiten-2019 Religionszugehörigkeiten in Deutschland 2019] fowid.de 12.8.2020</ref> I det katolske Bayern spiller religionen fortsat en stor rolle, mens mange områder i det tidligere Østtyskland har en meget lav grad af religiøsitet efter det [[areligiøs]]e, kommunistiske styre.

Siden [[antikken]] har Tyskland tilhørt den vesterlandske, kristne religionssfære. [[Martin Luther]]s lære udsprang i Tyskland og bredte sig sidenhen især i det nordlige Tyskland. I Sydtyskland slog den dels ikke rod i samme grad og blev dels trængt tilbage under [[modreformationen]]. Derfor kan man meget groft dele Tyskland op i et nordligt, protestantisk og et sydligt og vestligt, katolsk område. Der er dog også protestantiske egne i det sydlige Tyskland, særligt i [[Württemberg]] og [[Franken]]. I Nordtyskland er bl.a. [[Münster]] i Nordvesttyskland og en del af øen [[Nordstrand]] i Sydslesvig katolsk præget.

Der er ingen [[statskirke]] i Tyskland, men de anerkendte kirkesamfund har en særlig stilling som offentlige, selvejende instanser. Staten står for at opkræve kirkeskat, og kirkerne modtager støtte fra staten.

=== Sprog ===
Det officielle sprog i Tyskland er [[tysk (sprog)|tysk]], der er et vest-[[germansk]] sprog. Derudover findes der en række regionale dialekter, der ofte adskiller sig meget fra hinanden i udtalen.

Ved siden af det tyske sprog er der en række officielle mindretalssprog, herunder bl.a. [[dansk (sprog)|dansk]], [[sorbisk]] og [[frisisk (sprog)|frisisk]]

=== Byer i Tyskland ===
{{uddybende|Største tyske byer}}
[[Fil:Siegessaeule Aussicht 10-13 img4 Tiergarten.jpg|thumb||right|Berlin Mitte]]
De fjorten største tyske byer er:
* [[Berlin]] – 3.644.826
* [[Hamburg]] – 1.841.179
* [[München]] – 1.471.508
* [[Köln]] – 1.085.664
* [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] – 753.056
* [[Stuttgart]] – 634.830
* [[Düsseldorf]] – 619.294
* [[Leipzig]] – 587.857
* [[Dortmund]] – 587.010
* [[Essen]] – 583.109
* [[Bremen]] – 569.352
* [[Dresden]] – 554.649
* [[Hannover]] – 538.068
* [[Nürnberg]] – 518.365

Det største byområde er [[Ruhr-distriktet]] med omkring 5,5 millioner indbyggere.

== Transport ==
[[Fil:Bahnstrecken Deutschland Karte.svg|thumb|Det tyske jernbanenet med [[InterCityExpress|ICE]]-linjer i rødt]]
Tyskland er med sin centrale placering i [[Europa]] et trafikknudepunkt specielt for transport af varer, men også for persontransport. Man har forsøgt at imødegå den stærkt stigende godstransport på motorvejene ved at indføre afgifter for lastbiler (''[[Maut]]'').

=== Jernbaner ===
Den første tyske jernbane var den nu nedlagte forstadsbane mellem [[Nürnberg]] og [[Fürth]], der blev indviet [[7. december]] [[1835]]. Den første tyske jernbane til at forbinde to byer var strækningen [[Leipzig]]-[[Dresden]] fra 1837.

Det tyske jernbanenet administreres i dag af [[Deutsche Bahn]] og omfatter efter en del nedlæggelser ca. 38.000&nbsp;km skinner.<ref>{{Cite web |url=http://www.deutschland.de/aufeinenblick/uebersicht.php?lang=1 |title=Deutschland.de |access-date=27. maj 2007 |archive-date= 2. juni 2007 |archive-url=https://web.archive.org/web/20070602133942/http://www.deutschland.de/aufeinenblick/uebersicht.php?lang=1 |url-status=dead }}</ref> Der foregår store investeringer i jernbanenettet, der især går til udvidelse og forbedring af de mest befærdede strækninger mellem storbyerne. [[ICE-3]] er det hurtigste tyske tog med ca. 250&nbsp;km i timen, nogle strækninger hurtigere<ref>https://int.bahn.de/en/trains/long-distance-trains</ref>, der gør det muligt at køre turen fra [[Hamborg]] til [[Frankfurt am Main]] på 3 timer og 19 minutter.

=== Veje ===
[[Fil:Autobahnen in Deutschland.svg|thumb|Det [[tyske motorvejsnet]] (inkl. projekterede motorveje)]]
I romersk tid opstod et vejnet, der siden forfaldt. De første organiserede landeveje blev bygget i det 18. århundrede, men med bilen kom der for alvor gang i vejbyggeriet. [[Verdens første motorvej]] blev bygget i det sydvestlige [[Berlin]] i 1921. I løbet af 1930'erne og især fra 1960 til 1980 blev motorvejsnettet udvidet kraftigt. Det tyske motorvejsnet er i dag 13.183 kilometer (2020). Tæt trafik med køer af timers varighed på de store rejsedage forekommer, især i området omkring [[Ruhr-distriktet]].

=== Skibsfart ===

En meget stor del af den tyske udenrigshandel foregår med skib, hvorfor Tyskland har nogle af verdens største havne i [[Hamborg]], [[Wilhemshaven]] og [[Bremerhaven]] ud til [[Nordsøen]], men en stor del af varerne udskibes også fra [[Rotterdam]] i [[Holland]]. Tyskland har et veludbygget net af kanaler, der forbinder de [[Floder i Tyskland|store tyske floder]] med hinanden. Det er muligt at sejle fra Hamborg til [[Donau]] i syd. De vigtigste sejlbare floder er [[Main]], [[Weser]], [[Elben]] og [[Rhinen]]. De vigtigste kanaler er Kielerkanalen eller [[kielerkanalen|Nord-Østersø-kanalen]] (påbegyndt af den danske kong Christian 7. som ''[[Ejderkanalen]]''), der kan benyttes af meget store skibe, og [[Main-Donau-Kanalen]], der kobler det sydøstlige Tyskland sammen med resten af landet. Havnen i [[Duisburg]] i [[Ruhr-distriktet]] er Europas største indlandshavn.

De store floder og herved kanaler har gjort det muligt med mange store indlandshavne i blandt andet [[Duisburg]]<ref>{{Cite web|url=https://denstoredanske.lex.dk/Duisburg|title=Stöber, Birgit; Kruse, Kirsten; Stræde, Therkel: Duisburg i Den Store Danske på lex.dk. |access-date=15. august 2024}}</ref>, [[Düsseldorf]] og [[Dortmund]].

=== Luftfart ===
Tyskland har mange større lufthavne, hvoraf [[Frankfurt am Main]] er den største og vigtigste. Den er med 52,2 millioner passagerer årligt den tredjestørste på europæisk plan og den største målt i fragt. [[München]] er næststørst i Tyskland med 26 millioner passagerer. Til sammenligning betjener [[Kastrup lufthavn]] hvert år cirka 21 millioner.<ref>[http://www.aci-europe.org/ Europæiske lufthavne]</ref> I alt er der 430 større og mindre lufthavne i Tyskland. Det nationale tyske luftfartsselskab er [[Lufthansa]].

== Kultur ==

Den tyske kultur har helt indtil 1800-tallet, i modsætning til mange andre nationale kulturer, udelukkende kunnet definere sig selv gennem det fælles sprog, fordi man ikke havde en nationalstat. Derfor følte f.eks. [[Mozart]] sig som tysker og ikke østriger, og derfor regner man den jødiske [[Franz Kafka]] fra det tyske mindretal i [[Prag]] til tysk litteratur, fordi han skrev på tysk. I slutningen af 1700-tallet kunne [[Goethe]] spørge sig selv: "Hvad er Tyskland?", og svare at det var der hvor den tyske tunge lød, og der hvor tyske sæder og skikke blev dyrket.

Tyskland har en glorværdig kultur- og videnskabshistorie, der indbefatter mange af de største kunstnere og videnskabsfolk i verden. Under [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]] flygtede mange af de største tyske ånder fra landet, og denne kulturelle og videnskabelige åreladning har været mærkbar op til vor tid.
=== Kunst ===

[[Fil:Caspar_David_Friedrich's_Chalk_Cliffs_on_Rügen.jpg|thumb|''Kalkskrænter på Rügen'', (1818), 90.5 × 71 cm. Museum Oskar Reinhart am Stadtgarten, [[Winterthur]] i Schweiz. Af [[Caspar David Friedrich]], den mest prominente kunstner fra [[romantikken]]]]
Tyske malere har været indflydelsesrige på vestlig kunst gennem historien. [[Albrecht Dürer]], [[Hans Holbein den yngre]], [[Matthias Grünewald]] og [[Lucas Cranach den ældre]] var vigtige tyske kunstnere i [[renæssancen]], [[Peter Paul Rubens]] og [[Johann Baptist Zimmermann]] i [[barokken]], [[Caspar David Friedrich]] og [[Carl Spitzweg]] i [[romantikken]], [[Max Liebermann]] i [[impressionisme]] og [[Max Ernst]] i [[surrealisme]].

Flere tyske kunstnergrupper er dannet i det 20. århundrede, såsom [[November Group (tysk)|November Group]] eller [[Die Brücke]] og [[Der Blaue Reiter]] i [[ekspressionisme]]. Den [[Neue Sachlichkeit]] opstod som en mod-stil til det i løbet af [[Weimarrepublikken]]. Efter [[2. Verdenskrig]], har de vigtigste bevægelser [[neoekspressionisme]], [[performancekunst]] og [[konceptkunst]]en udviklet sig, med bemærkelsesværdige kunstnere som [[Joseph Beuys]], [[Gerhard Richter]], [[Jörg Immendorff]], [[HA Schult]], [[Bazon Brock]], [[Wolf Vostell]], [[Aris Kalaizis]], [[Neo Rauch]] og [[Andreas Gursky]] (fotografi).<ref>''Beuys Brock Vostell. Aktion Demonstration Partizipation 1949-1983''. ZKM - Zentrum für Kunst und Medientechnologie, Hatje Cantz, Karlsruhe, 2014, {{ISBN|978-3-7757-3864-4}}.</ref> Større kunstudstillinger og festivaler i Tyskland er [[Documenta]], [[Transmediale]] og [[Art Cologne]].

=== Litteratur ===
{{uddybende|Tysk litteratur}}
[[Fil:Printing3 Walk of Ideas Berlin.JPG|thumb|upright|''Walk of Ideas'' i Berlin, som hædrer Tysklands mest indflydelsesrige forfattere]]

Den første tyske litteratur stammer fra [[middelalderen]] med den berømte mytiske [[Nibelungenlied]], men det er først i løbet af [[oplysningstiden]] i det 18. århundrede at tysk litteratur gør sig bemærket på verdensscenen. Fx [[Johann Wolfgang von Goethe]] og [[Friedrich Schiller]], der især prægede [[klassikken]]; [[Friedrich Hölderlin]] fra [[romantikken]]; [[Heinrich Heine]] som repræsentant for den politisk nationalliberale ''[[Vormärz]]''-litteratur. [[Brødrene Grimm]] samlede tyske folkeeventyr og grundlagde den tyske sprogforskning. I det 20.&nbsp;århundrede vandt flere tyskere [[Nobelprisen]] i litteratur: [[Theodor Mommsen]] (1902), [[Paul Heyse]] (1910), [[Gerhart Hauptmann]] (1912), [[Thomas Mann]] (1929), [[Hermann Hesse]] (1946), [[Heinrich Böll]] (1972) og [[Günter Grass]] (1999). Andre forfattere fra det 20. og 21. århundrede er [[Christa Wolf]], [[Arno Schmidt]], [[Marc Engelhard]], [[Bertolt Brecht]] og [[Gottfried Benn]].

Den tyske regering søger gennem [[Goethe-instituttet]], der har filialer over hele verden, at gøre tysk kultur og litteratur kendt og bremse det tyske sprogs tilbagegang som [[verdenssprog]]. Bogmessen i Frankfurt er en af verdens vigtigste litterære begivenheder.

=== Filosofi og videnskab ===

Tyske tænkere har været blandt de ledende bidragydere til [[filosofi]] og [[videnskabsteori]]. [[Gottfried Wilhelm Leibniz]], [[Immanuel Kant]], [[Georg Wilhelm Friedrich Hegel]], [[Karl Marx]], [[Arthur Schopenhauer]], [[Albert Einstein]], [[Friedrich Nietzsche]] og [[Martin Heidegger]] er nogle af mest berømte, men især i fortsættelsen af den kritiske [[marxisme|marxistiske]] idé har [[Theodor Adorno]], [[Max Horkheimer]] og siden [[Jürgen Habermas]] gjort sig bemærket. [[Max Weber]] anses for at være grundlægger af sociologien som videnskab, og indenfor nyere sociologi har [[Ulrich Beck]] med sine kosmopolitiske ideer og [[Niklas Luhmann]] været indflydelsesrige.

=== Musik ===
{{se også|Tysk opera}}
De største klassiske tyske komponister er [[Johann Sebastian Bach]], [[Ludwig van Beethoven]], [[Georg Friedrich Händel]], [[Robert Schumann]], [[Richard Wagner]], [[Johannes Brahms]] og [[Richard Strauss]].

I dag er Tyskland verdens fjerdestørste marked for musik og har indflydelse på forskellige musikgenrer. [[Nina Hagen]] har været en vigtig del af punk-bevægelsen, popdronningen [[Nena]] blev berømt især med sin "[[99 Luftballons]]", mens [[Kraftwerk]] og [[Einstürzende Neubauten]] i 70'erne og 80'erne var banebrydende inden for elektronisk musik. I udlandet er det i dag hovedsagelig [[Rammstein]], [[US5]] og [[Tokio Hotel]] der gør sig bemærket, hvor de har skabt et stort publikum selv om de synger på tysk. På det tyske marked er [[Udo Lindenberg]], [[Herbert Grönemeyer]], [[Dieter Bohlen]], [[Die Ärzte]], [[Die Prinzen]], [[Wir sind Helden]], [[Panik (band)|Panik]], [[Xavier Naidoo]] og [[Udo Jürgens]] populære.

Tyskland har vundet [[Eurovision Song Contest]] to gange. I [[1982]] med [[Nicole Seibert|Nicole]] og "[[Ein Bisschen Frieden]]" og i [[2010]] med [[Lena Meyer-Landrut]] og "[[Satellite]]".

=== Film ===
[[Fil:Journalists during the Berlin Film Festival in 2008.jpg|thumb|upright|[[Filmfestivalen i Berlin]]]]

De allertidligste tyske film stammer fra [[Weimarrepublikken]]s dage, hvor bl.a. [[Fritz Lang]] blev verdensberømt. Under [[Nazi-Tyskland|Nazityskland]] blev [[Leni Riefenstahl]] banebrydende med sine propagandafilm, der glorificerede nazismen, men beundres for deres nyskabende filmiske æstetik. Efter [[2. verdenskrig]] gik der nogle år, før filmproduktionen for alvor kom i gang. En af de første efterkrigsfilm, der behandlede krigstiden, var Bernhard Wickis ''Broen'' fra 1959. I 60'erne brød instruktører som [[Volker Schlöndorff]] og [[Rainer Werner Fassbinder]] igennem. Nye navne i 70'erne var [[Werner Herzog]] og [[Wim Wenders]]. Fra 80'erne kendes navne som [[Wolfgang Petersen]] og [[Margarethe von Trotta]]. Genforeningens nærmest lammende virkning på tysk kulturliv ramte også filmen i et årti, men i begyndelsen af det nye århundrede er den blomstret op med eksempler som [[Florian Henckel von Donnersmarck]]s ''[[Das Leben der Anderen|De andres liv]]'', [[Oliver Hirschbiegel]]s ''[[Der Untergang]]'', Marc Rothemunds ''[[Sophie Scholl – Die letzten Tage|Sophie Scholls sidste dage]]'', Detlev Bucks ''Knallhart'' og [[Wolfgang Becker]]s ''[[Good bye, Lenin!]]''.

=== Sport ===
[[Fil:Arena Auf Schalke hosting Schalke 04 vs Dortmund in 2009.jpg|thumb|right|[[Borussia Dortmund]] mod [[FC Schalke 04|Schalke]] i [[1. Fußball-Bundesliga|Bundesliga]]]]
I 2006 var der 27 millioner aktive sportsudøvere i Tyskland. Sport er en vigtig del af fritidslivet, og landet har en stolt sportshistorie med et væld af titler og medaljer. Landet ligger nr. 3 på medaljelisten for [[OL]]. Blandt de mest populære sportsgrene er [[fodbold]] klart nummer ét med 6 millioner aktive fodboldspillere og 170.000 klubber. Tyskland blev i 2014 verdensmester i herrefodbold for fjerde gang. De har vundet verdens herrefodboldmesterskaber i 1954, 1974, 1990 og 2014. De blev nummer tre ved [[VM i fodbold 2006]], som afholdtes i Tyskland. Den tyske [[1. Fußball-Bundesliga|Bundesliga]] er en af verdens største ligaer. Andre populære sportsgrene er [[håndbold]], [[hockey]], ([[Bordtennis|bord]])[[tennis]] og [[basketball]]. Inden for vintersport er Tyskland som regel også godt repræsenteret.

=== Køkken ===
[[Fil:Semmelknödel.jpg|thumb|upright|Tyske mel- og brødboller eller ''Knödel'']]
Det tyske køkken varierer meget fra region til region og er tit mere beslægtet med regionernes nabolande end med øvrige dele af Tyskland. [[Spaghetti]]-lignende retter er populære i det sydlige Tyskland, mens kartofler og kålretter hører Nordtyskland til. Typisk for det tyske køkken er de mange typer pølser, og generelt er et tysk måltid tungt, syrligt og salt. Af tyske specialiteter kan nævnes [[sauerkraut|surkål]] (''Sauerkraut''), ''Spätzle'' (nudler fra [[Württemberg]]) og ''Knödel'' (store mel- eller brødboller). Der er mange forskellige traditionelle kødretter, især af svin. Med de mange indvandrere er italienske, græske, indiske og tyrkiske restauranter blevet allestedsnærværende.

=== Øl ===
Tyskland har en meget gammel tradition for ølbrygning, og nogle bryggerier kan føre deres historie næsten 1.000 år tilbage. Weihenstephaner nær München er grundlagt i 1040 og regnes for verdens ældste bryggeri. Der er mange bryggerier i Tyskland. I Bayern er tætheden størst, og især mod nord i Franken ligger der ca. 250, flest omkring Bamberg. I de senere år er interessen for tysk øl steget i udlandet, og de største mærker kan fås mange steder i Danmark. Det tyske øl er underlagt et gammelt [[Reinheitsgebot]].

=== Vin ===
{{Uddybende|Tysk vin}}
{{ingen kilder|dette afsnit|dato=maj 2020}}
Der dyrkes vin i Rhin-, Mosel- og Nahedalene, men også i Baden-Württemberg og omkring [[Dresden]]. Rødvinen kan sjældent{{hvem|mener det|dato=2020}} måle sig med andre landes, men de tyske hvidvine er højt værdsat. Tyske rødvinsdruer er fx ''Spätburgunder'' (''Pinot Noir'') og ''Dornfelder''. Den bedste hvidvinsdrue{{hvem|mener det|dato=2020}} er Riesling og en krydsning af denne: Müller-Thurgau.{{kilde mangler|dato=maj 2020}} Vinene er underkastet et indviklet navne- og [[kvalitetssystem]].
{{-}}

== Noter ==
{{notelist}}

== Kilder ==
{{reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
| emne = Tyskland
| commons = Deutschland
| wikt = Tyskland
| voyage = Tyskland
}}
* [http://www.deutschland.de/ www.deutschland.de] – crossmediales, mehrsprachiges Deutschland-Portal
* [http://www.statistikportal.de/ Statistikportal.de]
* [http://www.bundesregierung.de/ Tysklands Forbundsregering]
* [http://www.bundespraesident.de/ Forbundspræsidenten]
* [http://www.bundestag.de/ Forbundsdagen]
* [http://www.deutschland-panorama.de/ deutschland-panorama.de]
* [http://www.tysk.dk/ Tysk.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20051024080108/http://www.tysk.dk/ |date=24. oktober 2005 }}
* [http://www.dk-forum.de/forum/index.php DK-Forum.de] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20080103092526/http://www.dk-forum.de/forum/index.php |date= 3. januar 2008 }} (dansk-tysk [[debatforum]])

{{EU}}
{{europa}}
{{OECD}}
{{G-20}}{{Tyske stater}}
{{Danmark-Tyskland}}
{{God}}

{{autoritetsdata}}
{{Coord wd|type:country}}

[[Kategori:Tyskland| ]]
[[Kategori:Medlemsstater af Europarådet]]
[[Kategori:Føderale republikker]]

Skabeloner der er brugt på denne side:

Skabelon:- (vis kildekode) (beskyttet)
Skabelon:Abbr (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Ambox (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Artikel eller andet (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Both (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Br separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Catalog lookup link (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Category handler (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Cite web (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Color (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Coord (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Coord wd (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Danmark-Tyskland (redigér)
Skabelon:EU (redigér)
Skabelon:Efn (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Error-small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Europa (redigér)
Skabelon:Fix (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flag (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Flag/core (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Formattal (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:G-20 (redigér)
Skabelon:Genitiv (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Genitivendelse (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:God (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Hlist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Hvem (redigér)
Skabelon:Hvem? (redigér)
Skabelon:Hønsedesign (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:ISBN (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:If empty (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Ikkefed (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Infoboks land (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks land/flererækker (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks land/imagetable (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Infoboks med filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Ingen kilder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde mangler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde nyheder (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Kilde www (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Korttekst (redigér)
Skabelon:Lande data Argentina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Australien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Brasilien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Canada (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data EU (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Europæiske Union (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Frankrig (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Indien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Indonesien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Italien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Japan (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Kina (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Mexico (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Rusland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Saudi-Arabien (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Storbritannien (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data Sydafrika (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Sydkorea (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyrkiet (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lande data Tyskland (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande data USA (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lande i Europa (redigér)
Skabelon:Lang (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Lang-da (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Lang-de (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:LangWithName (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Main other (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Mellemrum (redigér)
Skabelon:Multiparametre (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Navboks lande i EU (redigér)
Skabelon:Nobold (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Notelist (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Nowrap (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:OECD (redigér)
Skabelon:PAGENAMEBASE (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Plainlist/styles.css (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Redirflertydig (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Reflist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Reflist/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Se også (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Small (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Smallsup (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Spaces (redigér)
Skabelon:Stigning (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:StigningNegativ (redigér)
Skabelon:Søsterlinks (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Topikon (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Trim (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Tyske stater (redigér)
Skabelon:Uddybende (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Unbulleted list (vis kildekode) (semibeskyttet)
Skabelon:Vis (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-emne (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-streng (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tal (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Wikidata-tekst (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Skabelon:Yesno (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-no (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Skabelon:Yesno-yes (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Arg filter (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Arguments (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Autoritetsdata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Brug Wikidata/data (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Category handler (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/blacklist (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Category handler/shared (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Check isxn (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Citation/CS1 (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/COinS (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Date validation (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Identifiers (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Utilities (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/Whitelist (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Citation/CS1/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Coordinates/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Error (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Formattal (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Genitiv (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:If empty (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Infoboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Infoboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:InfoboxImage (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:List (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Math (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Message box (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Message box/ambox.css (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Message box/configuration (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Namespace detect/config (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Namespace detect/data (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Navbar (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navbar/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/configuration (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Navboks/styles.css (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Separated entries (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:String (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:TableTools (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek for ukendte parametre (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Tjek mærket (vis kildekode) (semibeskyttet)
Modul:Unsubst (vis kildekode) (etableret bruger-beskyttet)
Modul:Webarchive (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)
Modul:Yesno (vis kildekode) (skabelonredaktør-beskyttet)

Returnér til Tyskland.

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Tyskland"