Spring til indhold

AGF Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
AGF
Klubdetaljer
Fulde navnAarhus Gymnastikforening af 1880
Kaldenavn(e)De Hvi'e/Hviie, GF, Byens Hold
Grundlagt26. september 1880 (144 år)
ForbundDBU (lokalunion: DBU Jylland)
HjemmebaneCeres Park
Danmark Aarhus, Danmark
Kapacitet19.433 tilskuere
FormandLars Fournais
CheftrænerUwe Rösler
AssistenttrænereKenneth Dokken
David Reddington
Philipp Grobelny
Liga 2024-253F Superligaen
Liga 2023-243F Superligaen, 6.
Andet
CVR-nummer83839910
Webstedagffodbold.dk
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 6. juni 2016
Nuværende sæson

AGF er en fodboldklub med hjemmebane på Ceres Park (En del af Atletion) i Aarhus. Klubben er en del af Aarhus Gymnastikforening af 1880 som blev stiftet i 1880. Fodbold kom dog først til i 1902. Fodboldklubben er en af de mest succesfulde danske klubber med 5 danske mesterskaber og 9 pokaltitler. De seneste store succeser ligger dog nogle år tilbage, da AGF's seneste mesterskab var i 1986 og den seneste pokaltitel var i 1996.

Den professionelle del af klubben blev stiftet i 1978. I 2005 blev den professionelle fodboldafdeling en del af den nyoprettede koncern Århus Elite, da man valgte at udvide forretningen med andre områder; Århus GF, Skanderborg AGF Håndbold (tidligere Skanderborg Aarhus Håndbold), Bakken Bears (basketball) og Atletion.

Førsteholdet har siden indførelsen af Superligaen spillet i denne række, bortset fra sæsonerne 2006/2007, 2010/2011 og 2014/2015. AGF er den klub i Danmark, der har spillet flest sæsoner i den bedste række under DBU (1. division/Superliga).[1] I årene 1997-2019 svigtede resultaterne tidligere tiders storhed, hvilket medførte en del interne stridigheder, som igen har medført, at AGF i nogle år fik tilnavnet Galehuset. Fanfraktionen "Galehuset" tog navnet til sig som en ironisk kommentar til deres uforbeholdne støtte til en klub i krise. I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur, som var indført i 2016, til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, dvs. den første medalje siden 1997.[2]

I 2024 begyndtes nedrivningen af Ceres Park for at give plads til et nyt stadion. AGF flytter i 2025 ud til Vejlby stadion hvor der kommer til at være plads til cirka 10.000 mennesker, nærmest kun halvt så mange som der kunne være plads til på Ceres park.[3]

De første år

[redigér | rediger kildetekst]

Fodbold kom på klubbens program i 1902, og den 2. november samme år spillede AGF sin første kamp. Det var mod Aarhus Idrætsklub Olympia, der vandt 5-2. Men blot seks år senere sikrede AGF sig klubbens første titel ved at vinde den jyske mesterskabsfinale med en sejr på 3-2 over Ringkøbing. Det blev til i alt syv jyske mesterskaber, samt tre finalepladser i Landsfodboldturneringen før AGF i 1927 kom med i den netop da oprettede landsdækkende Danmarksturneringen. AGF spillede den første tid på Galgebakken, hvor det nuværende Aarhus Universitet ligger og på en bane ved Friheden i den sydlige ende af byen.[4] I 1911 rykkede man så for første gang ind i eget klubhus efter at have købt boldbanerne ved Dalgas Avenue. Fra 1920 blev hjemmekampene spillet på det nyopførte Aarhus Stadion, hvor klubben har holdt til lige siden. I 1941 flyttede AGF klubhus og træningsanlæg fra Dalgas Avenue til Fredensvang i forstaden Viby.[5]

I 1960 vandt AGF "The Double" med dette hold. Stående fra venstre: formand Søren Nielsen, Finn Overby, John Amdisen, John Jensen, Aage Rou Jensen, Peder Kjær-Andersen, træner Geza Toldi. siddende fra venstre: Erik Jensen, Erik Christensen, Henry From, Bjarke Gundlev, Jørgen Olesen og Hans Christian Nielsen.[6]

Storhedstiden i 1950'erne og 1960'erne

[redigér | rediger kildetekst]

Selvom AGF hørte hjemme i landets næststørste by, så var det dog først i slutningen af 1940'erne, at AGF begyndte at markere sig for alvor, da det blev til DM-bronze tre år i træk fra 1949-51. Efter et enkelt år i 2. division i sæsonen 1952-53 vendte AGF stærkt tilbage og fra 1954 og 11 år frem var klubben blandt Danmarks bedste. Med bl.a. den tidligere ungarske landsholdslegende Géza Toldi som træner, vandt AGF i denne periode fire mesterskaber (heraf tre i træk 1955-57) og fem pokaltitler på taktisk overlegenhed og teknisk fodbold.[7]

AGF var deltager i den allerførste udgave af Mesterholdenes Europa Cup. 21. september 1955 tabte AGF 0-2 i Idrætsparken i København til franske Stade Reims, mens returkampen i Frankrig endte 2-2. I 1961 nåede man endda kvartfinalen i samme turnering, hvor man måtte se sig besejret af portugisiske Benfica, der senere vandt turneringen.[8]

Professionalismens indførelse

[redigér | rediger kildetekst]

I slutningen af 1960'erne faldt holdets niveau dog en del, og klubben måtte ned i 2. division i både 1968 og 1973. I 1976 vendte AGF dog tilbage til den bedste række, hvor det lykkedes at forblive i 30 år i træk. Det var indførelsen af professionel fodbold i Danmark i 1978, der fik afgørende indflydelse på AGF's sportslige succes. Allerede samme år blev det til bronzemedaljer, og med et stort tilskuer- og sponsorgrundlag i Aarhus lykkedes det hurtigt at opbygge et stærkt mandskab. Den udvikling lykkedes det at holde fast i helt frem til 1998.

Med den tidligere Real Madrid-stjerne Henning Jensen på holdet var AGF allerede i 1982 tæt på at vinde guld. AGF lå på førstepladsen før sidste spilledag. Men uafgjort 2-2 på udebane mod B.93 betød, at guldet i stedet gik til OB. I 1984 var AGF igen tæt på titlen, men blev overgået med et enkelt point af ærkerivalerne Vejle. Først i 1986 lykkedes det endelig at erobre klubbens femte danske mesterskab. Med Jens Harmsen som træner og profiler som Flemming Povlsen, Jan Bartram, John Stampe og Lars Lundkvist blev AGF suveræne mestre allerede i femtesidste spillerunde. Siden fulgte tre pokaltitler i 1987, 1988 og 1992 samt en kvartfinale i Europa Cup for Pokalvindere mod FC Barcelona, som blev tabt knebent.

I 1996 var AGF igen tæt på DM-guld med blandt andre Stig Tøfting og Håvard Flo på holdet. Men i næstsidste runde blev det kun 1-1 mod OB, så Brøndby IF overtog førstepladsen og siden sikrede sig titlen på sidste spilledag ved at slå AaB 2-0, hvorpå AGF måtte nøjes med sølvmedaljer. AGF fik dog revanche i pokalfinalen samme måned ved at slå Brøndby 2-0, klubbens seneste pokaltitel.

2000'erne: Mange trænerfyringer

[redigér | rediger kildetekst]

I 1997 blev det til en tredjeplads i Superligaen,[2] men store økonomiske problemer sendte efterfølgende klubben ud i en sportslig deroute. I 2000 blev træner Peter Rudbæk fyret efter syv år på posten, og AGF var de følgende sæsoner næsten konstant i nedrykningsfare. Heftig udskiftning på trænerposten hjalp heller ikke, og i 2006 sluttede klubben så sidst i Superligaen og rykkede ud for dog at vende tilbage til den bedste række året efter.

Ove Pedersen havde overtaget trænerposten fra den svenske fiaskotræner Sören Åkeby i 2006. Trods en fornuftig placering året efter genoprykningen, blev Pedersen fyret i 2009, hvor Erik Rasmussen blev præsenteret som træneren, der skulle genetablere AGF i toppen af dansk fodbold. I 2010 rykkede AGF igen ud af Superligaen efter en famøs sæson, hvor holdet lå nummer ét efter syv runder, men kun formåede at vinde fem af de resterende 26 kampe, samtidig med at Randers FC overhalede århusianerne på en fænomenal slutspurt i løbet af foråret. Hvor ærgerlig nedrykningen var skal ses ud fra det faktum, at AGF satte rekord, som det hold, der er rykket ud af Superligaen med flest point nogensinde. Umiddelbart syntes nedrykningen at være udløst af mange skader blandt nøglespillerne, men Erik Rasmussen har senere erkendt, at han på grund af problemer i privatlivet var ukoncentreret i den periode, hvor holdet raslede ned i tabellen.[9] Rasmussen blev fyret i sommeren 2010, og Peter Sørensen overtog trænerposten; AGF rykkede efter en enkelt sæson i 1. division tilbage i Superligaen. I den følgende sæson (2011-2012) opnåede AGF sin bedste placering i 15 år med en femteplads og kvalificerede sig til Europa League, hvor man dog blev slået ud allerede i indledende runde af det georgiske hold, FC Dila Gori. I sæsonen 2012-2013 startede holdet med gode resultater, men da Peter Graulund pludselig stoppede karrieren i efteråret 2012 og flere nøglespillere blev langtidsskadede, løb AGF ind i en række nederlag i foråret 2013 og sluttede på en syvendeplads.

Sæsonen 2013/2014 begyndte positivt, men efter en periode med blot to point i seks kampe og megen turbulens i medierne vedrørende Peter Sørensens mandskabspleje, valgte bestyrelsen at "afbryde samarbejdet" med træneren den 25. februar 2014, hvorefter Jesper Fredberg blev forfremmet til cheftræner med Martin Jørgensen som assistent. De stod i spidsen for 1. holdet i 14 kampe, hvoraf de 12 blev tabt.[10] Da nedrykningen til 1. division var en kendsgerning, ansatte klubben Morten Wieghorst som ny cheftræner.

I sæsonen 2014/15 var AGF efter 15 runder af turneringen 13 points fra den 2. plads, som gav oprykning, men en god forårssæson (samt et kollaps for Lyngby BK, der ikke var i stand til at vinde i ni kampe i træk), betød, at AGF sikrede sig oprykningen i tredjesidste runde af turneringen.

5. december 2015 meddelte direktør Jacob Nielsen på et pressemøde, at cheftræner Morten Wieghorst var blevet afskediget på grund af manglende resultater og samarbejdsvanskeligheder med ledelsen. Den 6. december blev det bekendtgjort, at Glen Riddersholm var ansat som ny cheftræner.

I foråret 2016 spillede AGF sig i finalen i pokalturneringen efter en samlet sejr på 4-2 i semifinalerne mod AaB. Finalen blev tabt til FC København. Målsætningen for sæsonen 2016/17 var en plads i slutspillet, men holdet endte i playoff, hvor holdet dog sikrede sig en ny sæson i superligaen.

Efter en række udskiftninger i spillertruppen i sommeren 2017 proklamerede ledelsen, at holdet var væsentligt forstærket. Alligevel udeblev resultaterne, og 30. september 2017 meddelte AGF i en pressemeddelelse, at Glen Riddersholm var blevet fyret af denne grund, og at ledelsen havde valgt at ansætte David Nielsen. Anfører Morten Duncan Rasmussen udtalte, at fyringen af Riddersholm kom som et chok for spillerne, fordi denne havde truppens fulde opbakning.[11] AGF's ledelse reagerede herpå med at udtale, at den forventede spillernes fulde loyalitet.[11]

David Nielsen-årene

[redigér | rediger kildetekst]

Under David Nielsens ledelse var anføreren ikke længere sikret en stamplads, og ved vintertransfervinduets afslutning i januar 2018 skiftede Duncan igen til udlandet, hvor han blev solgt til polske Pogon Szczecin.[12] Trods den noget turbulente start, der ikke blev bedre af, at AGF tabte fire af de første fem kampe under David Nielsen, fik han snart rimelig styr på holdet, og selv om det blev til en tiendeplads i grundspillet, gav den nye turneringsstruktur og gode sejre i nedrykningsspillet klubben en kamp om kvalifikation til Europa League. I Parken tabte holdet dog 1-4 til FCK, som dermed fik pladsen.[13]

I den følgende sæson blev det til en niendeplads i grundspillet og tab til Randers FC i semifinalen om kvalifikation til Europa League.[14] I sæsonen 2019/2020 kvalificerede klubben sig for første gang under den nye struktur til mesterskabsslutspillet. Klubben opnåede en bronzemedalje, hvilket var den første medalje siden 1997.[2] Efter en playoff-kamp mod OB, som blev vundet 2-1, kvalificerede klubben sig til Europa League kvalifikation, hvilket var første deltagelse i europæiske kampe siden 2012.[15]

Den europæiske deltagelse blev imidlertid noget af en fiasko for AGF, da holdet i første runde i Europa League tabte samlet til slovenske ND Gorica; efter at have vundet hjemme 5-2 tabte AGF 0-3 på udebane og var dermed ude på reglen om udebanemål.[16] Superligasæsonen forløb nogenlunde som året forinden, hvor AGF blev nummer tre i grundspillet, men blev overhalet af FC København i mesterskabsspillet og sluttede på en fjerdeplads. Dette var nok til at give en kvalifikationskamp om deltagelse i Europa igen, og denne kamp vandt AGF mod AaB efter straffesparkskonkurrence.[17]

Efter denne sæson mistede AGF en række af de spillere, der havde været med til at sikre holdet to gode sæsoner i Superligaen: Lejeaftalerne for Kamil Grabara og Kevin Diks udløb, og begge blev efterfølgende købt af FC København, mens Casper Højer Nielsen og Bror Blume blev solgt til udenlandske klubber. Der blev samtidig købt nye spillere i stedet for, men i de første kampe var det tydeligt, at holdet var svækket. Således blev holdet i kvalifikationen til Conference League besejret af upåagtede Larne FC fra Nordirland med nederlag på udebane og uafgjort hjemme. Resultatet blev betegnet som det værste for et dansk hold i europæisk fodbold nogensinde.[18] Resten af efteråret i Superligaen gik heller ikke helt så godt som sæsonerne forinden, men AGF lå på en syvendeplads med gode muligheder for at nå i slutspillet. Imidlertid blev foråret 2022 en lang nedtur for holdet, der blot vandt én kamp; det blev i alt til 14 kampe i træk uden sejr i foråret, og AGF undgik kun akkurat nedrykningen på en samlet tiendeplads. Konsekvensen blev, at AGF og David Nielsen efter gensidig aftale opsagde samarbejdet med virkning fra sæsonens afslutning.[19] David Nielsen opnåede det højeste pointgennemsnit for en cheftræner i AGF i superligaperioden. Han var til det sidste en populær skikkelse blandt fans og spillere og blev hyldet efter den sidste kamp.[20][21]

Uwe Rösler tager over

[redigér | rediger kildetekst]

Afløseren for David Nielsen blev tyske Uwe Rösler.[22]

I den første sæson (2022/2023) i AGF opnåede Uwe Rösler sammen med holdet en bronzemedalje efter en tæt kamp med Viborg FF. I sæsonen 2023/2024 var holdet igen med i slutspillet om mesterskabet, men i foråret 2024 faldt det tilbage til femtepladsen. I de sidste to runder vandt det imidlertid over FC København og Brøndby IF, hvilket betød, at FC Midtjylland fik guldmedaljerne.

De gode resultater betød, at AGF forlængede kontrakten med træneren, således at den løber til sommeren 2028. [23]

AGF's anfører Patrick Mortensen er indehaver af flere rekorder. Han har pr. 14. november 2024 scoret 86 mål for AGF i Superligaen, 27 flere end legenden Peter Graulund. Den 21. Oktober 2024 slog han rekorden for flest straffesparksscoringer i Superligaens historie med sit 22. mål i en 1-0 sejr over Brøndby.[24]

En af klubbens kunstgræsbaner på Fredensvang.

AGF spiller sine hjemmekampe på Ceres Park i det centrale Aarhus. Her er der plads til godt 21.000 tilskuere. Træningen foregår på klubbens træningsanlæg i Fredensvang, på grænsen mellem Viby og Højbjerg syd for Aarhus. Træningsanlægget er i anden halvdel af 2010'erne moderniseret med blandt andet et nyt klubhus og kunstgræsbaner.[25][26] Derudover gik klubben i 2018 i gang med at opføre et akademi til udvikling af unge spillere.[27]

Nuværende spillertrup

[redigér | rediger kildetekst]
Nr. Land Position Spiller
1 Danmark MM Jesper Hansen
2 Sverige FO Felix Beijmo
3 Danmark FO Henrik Dalsgaard
4 Danmark FO Tobias Anker
5 Danmark FO Frederik Tingager
6 Danmark MI Nicolai Poulsen
7 Danmark MI Mads Emil Madsen
8 Island MI Mikael Anderson
9 Danmark AN Patrick Mortensen
10 Norge MI Kristian Arnstad
11 Sydafrika MI Gift Links
13 Norge MM Kristoffer Klaesson
14 Danmark FO Tobias Mølgaard
15 Senegal AN Youssouph Badji
16 England MI Max Power
Nr. Land Position Spiller
17 Sverige MI Kevin Yakob
18 Ghana AN Richmond Gyamfi
19 Sverige FO Eric Kahl
20 Danmark MI Mikkel Duelund
22 Sverige MM Leopold Wahlstedt
23 Danmark MI Tobias Bach
24 Danmark FO Aksel Halsgaard
25 Danmark FO Mikkel K. Kristensen
26 Danmark FO Jacob Andersen
27 Tyskland FO Michael Akoto
29 Danmark MI Frederik Brandhof
31 Danmark AN Tobias Bech
32 Danmark MM Jonathan Hutters
33 Danmark FO Luka Callø
40 Danmark FO Jonas Jensen-Abbew

Oversigt sidst opdateret: 3. november 2024.[28]

Spillertransfers

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Transfers for AGF Fodbold

De seneste udskiftninger i spillertruppen:

Tilgang Afgang
Tilgang Afgang

Organisation af AGF Fodbold

[redigér | rediger kildetekst]
AGFs hjemmebane NRGi Arena (Århus Idrætspark)
  • Adm. direktør Jacob Nielsen
  • Sportschef Stig Inge Bjørnebye
  • Talentchef Jesper Ørskov
  • Sportslig adm. Ole Hall
  • Pressechef Søren Højlund Carlsen

Trænerstab i AGF Fodbold

[redigér | rediger kildetekst]
  • Cheftræner Uwe Rösler
  • Assistenttræner Dave Reddington
  • Assistenttræner Kenneth Dokken
  • Assistenttræner Philipp Grobelny
  • Målmandstræner Nicolai Pold
  • Fysisk træner Mathias Zangenberg
  • Analytiker Marcus Tjärnberg
  • Holdleder Mathias Zangenberg
  • Holdleder Søren Teglgaard Jørgensen
  • Læge Jacob Astrup
  • Fysioterapeut Uffe Hansen
  • Fysioterapeut Klaus Bredsgaard

Kendte tidligere spillere

[redigér | rediger kildetekst]

Danske A-landsholdspillere fra AGF

[redigér | rediger kildetekst]

AGF har haft 53 landsholdsspillere pr. november 2023:

Udenlandske landholdspillere

[redigér | rediger kildetekst]

Spillere, der har spillet kampe for deres respektive landshold, mens de har været på kontrakt i AGF. Årstal angiver tid på landsholdet.

AGFs cheftrænere gennem tiden

[redigér | rediger kildetekst]

Resultater i fodbold

[redigér | rediger kildetekst]

Placeringer i fodbold siden 1928

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1927/28 Danmarksturneringen 6-10
1928/29 Danmarksturneringen 5
1929/30 Oprykningsserien 1
1930/31 Mesterskabsserien 5
1931/32 Mesterskabsserien 7
1932/33 Mesterskabsserien 3
1933/34 Mesterskabsserien 6
1934/35 Mesterskabsserien 6
1935/36 Mesterskabsserien 4
1936/37 Mesterskabsserien 7
1937/38 Mesterskabsserien 8
1938/39 Mesterskabsserien 7
1939/40 Mesterskabsserien 9
1940/41 Kreds 1 5
1941/42 Kreds 1 3
1942/43 Kreds 1 Semif.
1943/44 Kreds 1 Kvartf.
1944/45 Kreds 1 2
1945/46 1. division 8
1946/47 1. division 5
1947/48 1. division 4
1948/49 1. division 3
1949/50 1. division 3
1950/51 1. division 3
1951/52 1. division 10
1952/53 2. division 1
1953/54 1. division 7
1954/55 1. division 1 Vinder
1955/56 1. division 1 Semifinale
1956/57 1. division 1 Vinder
1958 1. division 6 4. runde
1959 1. division 5 Finalist
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1960 1. division 1 Vinder
1961 1. division 5 Vinder
1962 1. division 3 3. runde
1963 1. division 5 4. runde
1964 1. division 2 Kvartfinale
1965 1. division 8 Vinder
1966 1. division 4 4. runde
1967 1. division 10 3. runde
1968 1. division 12 4. runde
1969 2. division 5 4. runde
1970 2. division 3 2. runde
1971 2. division 1 4. runde
1972 1. division 8 3. runde
1973 1. division 12 Semifinale
1974 2. division 7 3. runde
1975 2. division 3 3. runde
1976 2. division 2 4. runde
1977 1. division 9 2. runde
1978 1. division 3 2. runde
1979 1. division 9 Kvartfinale
1980 1. division 4 Kvartfinale
1981 1. division 4 Kvartfinale
1982 1. division 2 4. runde
1983 1. division 3 3. runde
1984 1. division 2 4. runde
1985 1. division 3 4. runde
1986 1. division 1 Kvartfinale
1987 1. division 3 Vinder
1988 1. division 8 Vinder
1989 1. division 5 Kvartfinale
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
1990 1. division 7 Finalist
1991 Superligaen 3 3. runde
1991/92 Superligaen 4 Vinder
1992/93 Superligaen 6 5. runde
1993/94 Superligaen 8 Semifinale
1994/95 Superligaen 4 4. runde
1995/96 Superligaen 2 Vinder
1996/97 Superligaen 3 5. runde
1997/98 Superligaen 8 Kvartfinale
1998/99 Superligaen 10 5. runde
1999/00 Superligaen 10 4. runde
2000/01 Superligaen 8 4. runde
2001/02 Superligaen 10 5. runde
2002/03 Superligaen 10 4. runde
2003/04 Superligaen 8 4. runde
2004/05 Superligaen 9 Kvartfinale
2005/06 Superligaen 12 4. runde
2006/07 1. division 2 4. runde
2007/08 Superligaen 10 4. runde
2008/09 Superligaen 6 4. runde
2009/10 Superligaen 11 2. runde
2010/11 1. division 1 Kvartfinale
2011/12 Superligaen 5 4. runde
2012/13 Superligaen 7 4. runde
2013/14 Superligaen 11 Kvartfinale
2014/15 1. division 2 3. runde
2015/16 Superligaen 10 Finalist
2016/17 Superligaen 11 Kvartfinale
2017/18 Superligaen 7 3. runde
2018/19 Superligaen 8 4. runde
Sæson Division - Navn Place-
ring
Pokal-
turnering
2019/20 Superligaen 3 Semifinale
2020/21 Superligaen 4 Semifinale
2021/22 Superligaen 10 4. runde
2022/23 Superligaen 3 4. runde
2023/24 Superligaen 5 Finalist

Europæisk deltagelse

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
1955-56 1. runde Frankrig Stade de Reims 0-2 2-2 2-4
1956-57 Kvalifik. Frankrig OGC Nice 1-1 1-5 2-6
1957-58 Kvalifik. Nordirland Glenavon FC 0-0 3-0 3-0
1. runde Spanien Sevilla FC 2-0 0-4 2-4
1960-61 1. runde Polen Legia Warszawa 3-0 0-1 3-1
2. runde Norge Fredrikstad FK 3-0 1-0 4-0
Kvartfinale Portugal SL Benfica 1-4 1-3 2-7
1987-88 1. runde Luxembourg Jeunesse Esch 4-1 0-1 4-2
2. runde Portugal SL Benfica 0-0 0-1 0-1
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
1979-80 1. runde Polen Stal Mielec 1-1 1-0 2-1
2. runde Tyskland Bayern München 1-2 1-3 2-5
1983-84 1. runde Skotland Celtic FC 1-4 0-1 1-5
1984-85 1. runde Polen Widzew Łódź 1-0 0-2 1-2
1985-86 1. runde Belgien KSV Waregem 0-1 2-5 2-6
1997-98 2. kvalif. Ungarn Ujpesti Dosza 3-2 0-0 3-2
1. runde Frankrig FC Nantes 2-2 1-0 3-2
2. runde Holland FC Twente 1-1 0-0 1-1 (U)
2012-13 2. kvalif. Georgien FC Dila Gori 1-2 1-3 2-5
2020-21 1. kvalif. Finland Honka 5-2 5-2
2. kvalif. Slovenien Mura 0-3 0-3
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
2021-22 2. kvalif. Nordirland Larne FC 1-1 1-2 2-3
2023-24 2. kvalif. Belgien Club Brugge 1-0 0-3 1-3
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
1961-62 1. runde Tyskland Werder Bremen 2-3 0-2 2-5
1965-66 1. runde Portugal Vitória Setubal 2-1 2-1 4-2
2. runde Skotland Celtic FC 0-1 0-2 0-3
1988-89 1. runde Nordirland Glenavon FC 3-1 4-1 7-2
2. runde Wales Cardiff City 4-0 2-1 6-1
Kvartfinale Spanien FC Barcelona 0-1 0-0 0-1
1992-93 1. runde Sverige AIK Stockholm 1-1 3-3 (U)4-4
2. runde Rumænien Steaua Bukarest 3-2 1-2 4-4(U)
1996-97 1. runde Slovenien Olimpija Ljubljana 1-1 0-0 1-1(U)
Sæson Runde Modstander Hjemme Ude Kommentar
1995-96 Gruppespil Polen Górnik Zabrze 4-1 x -
Gruppespil Tyskland Karlsruher SC x 0-3 -
Gruppespil Schweiz FC Basel 2-1 x -
Gruppespil England Sheffield Wednesday x 1-3 AGF blev nr.4 i gruppen
2001-02 1. runde Slovenien Publikum Celje 1-0 1-7

Opgjort pr. 1/7 2011.
Siden 1927 er AGF den klub, der har spillet flest sæsoner i den bedste række, i alt 68, og den klub, der har spillet flest kampe i den bedste række, i alt 1.632 kampe[31]. AGF er den klub, der har spillet næstflest kampe i Danmarksturneringen (i alt 1.951 kampe)[32]. AGF er også den klub, der har vundet DBU's pokalturnering flest gange (9).

Resultater
  • Største sejr hjemme: 13-1 mod Fremad Amager, 1.division, 28. oktober 1934
  • Største sejr ude: 6-0 mod OB, 1.division, 29. maj 1967.
  • Største nederlag hjemme: 0-9 mod B93, 1.division, 7. april 1946
  • Største nederlag ude: 0-9 mod B1913 20. oktober 1940 og 0-9 mod KB, 1.division, 15. september 1968.
  • Flest sejre i træk: 15 sejre (7. september 1952 – 10. maj 1953)
  • Flest kampe ubesejret i træk: 26 kampe (4. november 1985 – 9. november 1986)
  • Flest nederlag i træk: 11 nederlag (22. august – 3. november 1968)
  • Flest kampe uden sejr: 16 kampe (9. juni 1968 – 7. april 1969)
Tilskuere
Spillere

AGF's officielle fanklub er AGF Fanclub Aarhus, der blev stiftet 9. november 1992 som en af de første fanklubber i Danmark.[33] I 2018 havde den ca. 900 medlemmer.[34] Desuden har der i tidens løb været en række andre, mere uofficielle fangrupperinger. Blandt de større af disse er Nysir, der også driver initiativet "Samlet for Aarhus",[34] der bl.a. ligesom AGF Fanclub Aarhus arrangerer ture til klubbens udekampe.[35] Tidligere har den højreradikale hooligangruppering af AGF-fans White Pride vakt opsigt.[36][37] I 2003 opstod den uofficielle galgenhumoristiske fanfraktion "Galehuset", der lavede flere utraditionelle happenings for at støtte klubben. De uddrev således onde ånder fra Fredensvang, når spillertruppen var plaget af for mange skader, og samlede ved en lejlighed ind til en glad aften for spillerne i byen, så de for en stund kunne lægge de dårlige resultater bag sig.[38][39] Navnet tog de, fordi klubben selv blev omtalt som et galehus i en periode i 2000- og 2010-årene, hvor der var uro på de indre linjer.[40]

AGF-fans råber typisk "Kom så de hviie", hvor det bløde 'd' i 'hvide' er udeladt, hvilket er karakteristisk for Aarhus-dialekten, således at udtalen i sig selv bliver en markering af det århusianske tilhørsforhold. Et andet kendt AGF-udtryk er "Næst' år",[41] når resultaterne i indeværende sæson svigter, og man i stedet sætter forventningerne op til næste sæson - et udtryk der også blev brugt på sangen Næst' år af Baconflex og Jøden fra albummet AGF Tributen (2004).[42]

På sociale medier bruger AGF-fans hashtaggene #KSDH (Kom Så De Hviie) samt #UltraTwitterAGF særligt på Twitter.[43]

Af sange har AGF-fans særligt taget "I troede vi var døde og borte" til sig. Desuden Thomas Helmigs "Malaga", som spilles på Ceres Park før hver hjemmekamp.[44]

De mest stemningsskabende fans har gennem årene stået forskellige steder på Ceres Park, hvor man i andre klubber identificerer sig stærkt med et bestemt tribuneafsnit. I 1990'erne stod de således på Sydtribunen (det nuværende C1-C3) og senere i Barcelona-hjørnet (nuværende D5-D6). På det ombyggede stadion har fansene holdt til i C1-C3, men flyttede i slutningen af 2017 til B1-B2.[45]

  1. ^ "Aarhus Elite - AGF Fodbold". Aarhus Elite. Arkiveret fra originalen 3. november 2011. Hentet 2011-02-11.
  2. ^ a b c AGF får bronze trods nederlag til Brøndby, DR, Ritzau, 26. juli 2020, arkiveret fra originalen 28. juli 2020, hentet 28. juli 2020
  3. ^ Så blev det officielt: AGF får midlertidigt superligastadion i Vejlby-Risskov Simon Kirkegård 27. maj 2024 på building-supply.dk
  4. ^ "Aarhus Gymnastikforening - 70 års jubilæumsskrift, 1950" (PDF). Jyskfodboldhistorie.dk. Arkiveret (PDF) fra originalen 2. februar 2014. Hentet 2011-02-11.
  5. ^ "Mindernes Allé". www.agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 17. juni 2009. Hentet 2011-02-11.
  6. ^ "AGFs unikke rekord". Aarhus Stiftstidende. 29. april 2016. Arkiveret fra originalen 6. marts 2018. Hentet 5. marts 2018.
  7. ^ "Ungarsk magi på banen". Århus Stiftstidende. Arkiveret fra originalen 8. marts 2014. Hentet 2011-02-11.
  8. ^ "Verdens bedste kom forbi". Agffodbold.dk. Arkiveret fra originalen 27. maj 2012. Hentet 2011-02-11.
  9. ^ Erik Rasmussen (2011): Tilgiv Mig- Historier fra livet uden for linjerne, Forlaget Peoples Press ISBN 978-87-7108-072-8
  10. ^ Nederlaget til Viborg blev dog omstødt og kampen dømtes 3-0 til AGF, fordi Viborg havde benyttet en spiller, der ikke var spilleberettiget.
  11. ^ a b AGF-spillere kaldte det skandale: Nu reagerer AGF-boss på kritikken Arkiveret 1. oktober 2017 hos Wayback Machine, BT 30. september 2017
  12. ^ "Duncan skifter til polsk klub". AGF.dk. Arkiveret fra originalen 31. januar 2018. Hentet 31. januar 2018.
  13. ^ David Nielsen, 2017/2018, superstats.dk, hentet 15. juni 2022
  14. ^ David Nielsen, 2018/2019, superstats.dk, hentet 15. juni 2022
  15. ^ Europa: AGF slår OB i playoff og er klar til europæisk fodbold, tv3sport.dk, Ritzau, 29. juli 2020, hentet 15. juni 2022
  16. ^ Nielsen, Allan (18. september 2020), "Europa Rundt: Danmark førte 11-3, men så lavede AGF en sjælden flovmand", Politiken, hentet 15. juni 2022
  17. ^ Petersen, Jacob Qvirin (28. maj 2021), AGF tager europæisk billet efter straffedrama, tv2.dk, hentet 15. juni 2022
  18. ^ Andersen, Thomas N. (29. juli 2021), "Nordirere sender sensationelt AGF ud af Conference League", Ekstra Bladet, hentet 15. juni 2022
  19. ^ Bagger, Sebastian Taarsted (18. maj 2022), AGF fyrer David Nielsen, dr.dk, hentet 15. juni 2022
  20. ^ Highlights: David Nielsen sagde farvel til AGF med remis mod FC Nordsjælland, campo.dk, 21. maj 2022, hentet 15. juni 2022
  21. ^ Sådan vil David Nielsen gerne huskes efter elendig afslutning, tv2.dk, Ritzau, 21. maj 2022, hentet 15. juni 2022
  22. ^ Madsen, Nicolai Margon (14. juni 2022), Officielt: AGF præsenterer ny træner, tv2ostjylland.dk, hentet 15. juni 2022
  23. ^ [Mere Uwe: AGF forlænger med cheftræner Uwe Rösler] https://agf.dk 4. april 2024
  24. ^ https://sport.tv2.dk/live/fodbold/2024-09-28-seneste-nyt-fra-dansk-og-international-fodbold/agf-maalscorer-slaar-rekord?entry=1d062345-9178-4d43-9f40-8f6e3705102e
  25. ^ Christiansen, Dennis Bjerre (29. juli 2017), "Kunstgræsbane i fokus før AGF indvier nyt stadion i Silkeborg", Aarhus Stiftstidende, arkiveret fra originalen 25. august 2017, hentet 12. september 2019
  26. ^ Foldager, Emil Føns (4. maj 2018), "Endelig: AGF's nye klubhus er taget i brug", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
  27. ^ Christensen, Ole (5. maj 2018), "Efter års venten: AGF vil lave fodboldakademi for unge talenter", Aarhus Stiftstidende, hentet 12. september 2019
  28. ^ Hold, AGF.dk, hentet 6. september 2024
  29. ^ AGF's spillertrup – 2022-23, agf-statistik.dk, hentet 31. august 2022
  30. ^ "Martin Jørgensen får sin kamp nummer 100". Arkiveret fra originalen 3. november 2010. Hentet 29. januar 2011.
  31. ^ "Rangliste 1927-2012". Haslund.info. Arkiveret fra originalen 8. august 2010.
  32. ^ "Danmarksturneringen, Evighedstabel". Danskfodbold.com. Arkiveret fra originalen 26. november 2011.
  33. ^ Om AFA. AGF Fanclub Aarhus' hjemmeside, besøgt 3. august 2021.
  34. ^ a b AGF Fanclub Aarhus har plads til alle slags fodboldfans. Artikel på Jyllands-Posten.dk 21. oktober 2018.
  35. ^ Fans & publkum. AGF's hjemmeside, besøg 3. august 2021.
  36. ^ "Politiet strammer grebet om White Pride". Jyllands-Posten. 5. august 2008.
  37. ^ Hun infiltrerede det århusianske nazimiljø. Artikel på Information.dk 25. oktober 2010.
  38. ^ Galehuset lukker. Artikel på bold.dk 25. september 2007.
  39. ^ Galehuset galer igen. Artikel på stiften.dk 27. april 2014.
  40. ^ Træner-kirkegården AGF: 12 trænere på kun 14 år. ARtikel på sport.tv2.dk 30. maj 2014.
  41. ^ "Den århusianske drøm om næst' år". berlingske.dk. 5. maj 2016. Arkiveret fra originalen 9. februar 2019. Hentet 8. februar 2019.
  42. ^ Tributen 2004 Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine bibliotek.dk. Hentet 04-12-2018
  43. ^ Historien bag UltraTwitterAGF Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. superliga.dk. Hentet 04-12-2018
  44. ^ Runden rundt: Hvordan kan Thomas Helmig og søn se en AGF-kamp på stadion under coronanedlukning? Artikel på Politiken.dk 21. februar 2021.
  45. ^ Stemningsafsnit flytter permanent Arkiveret 5. december 2018 hos Wayback Machine. agf.dk. Hentet 04-12-2018

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]