Ludvig Joseph Flamand

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ludvig Joseph Flamand, (27. juni 1800 – 9. marts 1879) var en dansk litterat.

L.J. Flamand blev født i København af borgerlige forældre. Han kom i boghandlerlære og optrådte tidlig som oversætter af engelsk og tysk underholdende litteratur.

Flamand udgav desuden en række historiske skrifter, således Det oldenborgske Kongehus (1841), Danmarks Historie fra Christian I til Nutiden (1848), Slagene ved Fredericia og Isted (1853), Christian VII’s Hof (1854), Frederik VI’s Hof (1855), alle ledsagede af portrætter. Derudover en række af Historiske Fortællinger, dokumentariske historiske romaner, også ledsaget af illustrationer og udgivet under pseudonymet "Guldberg". Illustration af historiske arbejder var den gang noget nyt, og ved de smukt udførte litografier samt de indsamlede oplysninger vandt Flamands bøger, uagtet forfatterens forholdsvis overfladiske og ikke altid helt pålidelige kundskaber, en ikke ringe udbredelse og tilfredsstillede også et vist savn i den danske læseverden efter populær historisk litteratur.

Flamand blev gift 1825 med Johanne Cecilie Hansen (død 4. marts 1874).

• Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
• Thorkild Behrens (red.), Ludvig Jospeh Flamand, Tipoldefars København, Erichsen, 1984. ISBN 87-555-0971-1.

• Bøger af Flamand på Internet Archive
• Bøger af Flamand på Google Books