En Fresnellinse er en optisk linse, der gennem sin udformning muliggør et stort areal og en kort brændvidde.
Faktaboks
- Etymologi
- Den optiske linse er opkaldt efter Augustin Jean Fresnel.
Fresnellinser anvendes bl.a. i fyrtårne, teaterprojektører og overheadprojektorer, hvor konventionelle linser ville være uhensigtsmæssige.
En moderne udgave af fresnellinsen er fresnelzonepladen, hvor den samme virkning opnås vha. diffraktion. I mikroelektronikken fremstilles mikrozoneplader med nanometer tolerancer, bestående af en fysisk struktur med veldefinerede åbninger, hvori energirig røntgenstråling kan spredes; disse linser anvendes i røntgenmikroskoper.
Se også Fresnel-diffraktion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.