Diskussion:Max Weber

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

	Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Tyskland, et forsøg på at koordinere oprettelsen af Tysklandrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start	Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Jeg vil stærkt betvivle at Webers protestantiske etik - tese er "bærende for forståelsen af vores samfund". Den nyder måske en vis popularitet i offentligheden. Men jeg tror langtfra den moderne samfundsvidenskab har accepteret Webers udlægning af kapitalismens oprindelse som selve sandheden om dette emne. Er der ikke nogen derude som er helt opdateret på dette?

Dernæst synes jeg der er noget misvisende i fremstillingen af Weber som den store anti-positivist. I min erindring er Webers store indsats i samfundsvidenskabelig metode hans forsøg på til en vis grad at forene de hermaneutiske og positivistiske tilgange. Forskeren kan aldrig gøre sig fri af sine personlige værdier og synspunkter. Men alligevel kan man tilvejebringe viden til et sagligt beslutningsgrundlag ved forud at klargøre sit værdigrundlag for sig selv og modtageren. Sådan skulle man efterfølgende kunne se den bias der måtte være i ens resultater.

--194.255.112.17 20. aug 2005 kl. 04:57 (CEST)

Nej jeg har også et navn i denne klub.

--Uffe 20. aug 2005 kl. 05:00 (CEST)

Det første "bærende for forståelsen..." er nu skrevet ud af afsnittet - jeg ved ikke lige, hvad der gik af mig, da jeg skrev det.

Det andet, antipositivisme, har jeg vanskeligere ved at skrive om uden hjælp, idet jeg mener, at den oprindelige formulering er korrekt, om end den giver forkerte associationer:

Weber lagde i sin forskning vægt på begrebet "Verstehen", og at mening spiller en central rolle - mennesket er en skabning som handler ud fra meningsfyldte motiver og orienteringer, og som må forstås på sine egne præmisser.

"Den tolkende og forstående forklaring kan yte noe mer enn den rent observerende naturvitenskapelige forklaring, men denne merytelse har sine omkostninger, nemlig at de resultater vi oppnår ved fortolkningen, vil ha en vesentlig mer hypotetisk og fragmentarisk karakter enn naturvitenskapens resultater" - Wirtschaft und Gesellschaft (i min norske oversættelse)

Weber tog desuden klart afstand fra, at man kan lave ikke-værdibaseret forskning, da det eneste, man dermed kunne opnå var en lang række årsagskæder. Man måtte tage udgangspunkt i værdier for at give menneskelig adfærd mening for at bedrive socialvidenskab. Der er dermed brudt med naturvidenskabens forskning som ideal og at sætninger kun er meningsfulde, hvis de er verificerbare - de to væsentligste elementer i den logiske positivisme.

At Weber arbejder et sted mellem empiricisme og hermeneutik kan vi derimod ikke være uenige om, den form for logisk positivisme, der tages afstand fra, er den klassiske, "rene" form (før Popper og Hayek). Så hvis begrebet positivisme bruges i en form, der ikke karakteriserer 1920'ernes anvendelse af begrebet, er det måske ikke meningsfuldt at anvende begrebet?

Grunden til, at jeg oprindelig skrev "antipositivist" var at det fremgik på den engelske wikipedia, og jeg mente at det var korrekt at karakterisere det som sådan - men det kan være, det skaber mere forvirring end klarhed.--Jakob mark 22. aug 2005 kl. 18:20 (CEST)

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

-- CommonsTicker 15. feb 2007 kl. 07:13 (CET)

De følgende billeder er blevet slettet fra Commons eller er blevet indstillet til sletning. Hvis billederne er slettet, skal de fjernes fra artiklen. Deltag eventuelt i diskussionen på Commons. Denne besked blev genereret automatisk af CommonsTicker.

-- CommonsTicker 12. mar 2007 kl. 11:14 (CET)