Spring til indhold

Finnur Jónsson (filolog)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er flere personer med dette navn, se Finnur Jónsson.
Finnur Jónsson
Personlig information
Født29. maj 1858 Rediger på Wikidata
Akureyri, Island Rediger på Wikidata
Død30. marts 1934 (75 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afKungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
British Academy,
Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg Rediger på Wikidata
BeskæftigelseSprogforsker, universitetsunderviser, skandinavist, forfatter Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserÆresdoktor ved Islands Universitet (1921) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island[1], død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.

Hans fader Jón Jónsson Borgfirðingur (1826-1912) var en ivrig bogsamler med litterære interesser og skrev en historisk afhandling om bogtrykkerkunsten på Island (Prentsmiðjusaga [1867]) og et kortfattet bibliografisk og biografisk arbejde om islandske forfattere i tiden fra 1400 til 1882 (Rithöfundatal [1882]).

Liv

[redigér | rediger kildetekst]

Han var søn af bogbinder Jón Jónsson Borgfirðingur og Anna Guðrún Eiríksdatter.[1] I 1865 flyttede han med forældrene til Reykjavik, da hans fader, der her kom til at tjene sit brød som politibetjent, men som i øvrigt var en ivrig bogsamler og ikke ubekendt autodidaktisk litterat, ville lade sine sønner nyde godt af den frie Latinskoleundervisning med tilhørende stipendier.[1]

Finnur Jónsson blev student fra Reykjavik Latinskole i 1878 og blev ved Københavns Universitet cand. phil. i 1883.[1] Han kastede sig derefter udelukkende over studiet af Islands gamle sprog og litteratur, et emne som han allerede som student havde syslet med. I 1884 vandt han den filosofiske doktorgrad for sin afhandling Kritiske Studier over en Del af de ældste norske og islandske Skjaldekvad.[1] Han fortsatte sine studier og virkede som privatdocent ved Københavns Universitet, til han 1887 blev ansat som midlertidig docent i nordisk sprog og litteratur for en treårig periode.[1] Den 7. november 1885 giftede han sig med Emma Heraczek, datter af hofsværdfeger Heraczek i København.[1]

I 1898 fik han fast ansættelse som professor. Samme år blev han medlem af det danske Videnskabernes Selskab.[2]

Han blev dr. litterarum islandicarum i Reykjavik 1921, vicepræsident i Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab 1924 og æresdoktor ved universitetet i Kiel 1929. På 70-årsdagen modtog han et festskrift med bidrag fra et halvt hundrede fagfæller fra alle Nordens lande.

Fornem kildeudgiver

[redigér | rediger kildetekst]

Finnur Jónsson var udrustet med en overordentlig arbejdsevne og energi og meget rig forfatter- og udgivervirksomhed. Han var en fremragende håndskriftlæser[1] og leverede kritiske udgaver af en mængde islandske oldskrifter.

Hans udgaver udmærker sig ved kritisk sondring imellem de forskellige håndskrifter og nøjagtig gengivelse af de bedste af disse samt ved en grundig fortolkning af versene og flere praktiske hjælpemidler. Den oldislandske og oldnorske digtning vedblev at være hans særlige studieområde, og han offentliggjorte navnlig i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og i Arkiv for nordisk Filologi resultaterne af talrige undersøgelser om forskellige spørgsmål vedrørende den.[2]

Blandt hans omfattende kildeudgivelser kan nævnes Egils saga Skallagrimssonar (1886-88, der også udkom i en tysk kommenteret udgave)[1], »Íslendingabók« (1887), Sæmundar edda (1888-90), »Heimskringla« (1893-1901), Kringla og Jöfraskinna« (1895), fire oldislandske Rimur (1896), en fototypisk og diplomatisk udgave af den ældre Edda (1891, med professor Ludvig Wimmer), Hauksbók (1892-96, med Eiríkur Jónsson), Fagrskinna (1902-03), Njála (1908), Íslenskt málskáttasafn (1920), Konungs Skuggsjá (1920—21) med flere.[2] Hans største udgiverarbejde er imidlertid hans udgivelse af Den norsk-islandske skjaldedigtning (1908-15), hvor han har samlet alt, hvad der findes bevaret af skjaldedigtningen til tiden omkring 1400. Dette værk er i to afdelinger, hvoraf den ene indeholder nøjagtig tekst efter håndskrifterne, den anden rettet tekst med tolkning.[2]

Et andet stort udgiverarbejde var hans »Rimnasafn« (1905, fortsættes), en samling af de ældste islandske rimer.[2]

Desuden har han forøget og på ny udgivet Sveinbjörn Egilssons berømte ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog, Lexicon poeticum (1912-15); det er en fuldstændig omarbejdet udgave.

Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

[redigér | rediger kildetekst]

Hans hovedværk var vel nok Den oldnorske og oldislandske Litteraturs Historie I-III bind, 1894—1902, ny udgave 1920 flg., der er lige så udtømmende, som den er grundig, og en uundværlig håndbog for alle, der vil beskæftige sig med den oldislandske og oldnorske litteratur.[3] Han har også skrevet en kortere fremstilling af den samme litteratur på islandsk (Bókmentasaga endinga [1904-05]) og på dansk (Den islandske Litteraturs Historie [1907]).[3] Blandt hans senere litteraturhistoriske arbejder bør nævnes Udsigt over den norsk-islandske Filologis Historie (1918).[3]

Af hans grammatikalske arbejder kan nævnes Det norsk-islandske Skjaldesprog omkr. 800-1300 (1901), Islandsk Sproglære (1905) og Málfræði islenskrar tungu (1908). Af meget talrige afhandlinger må særlig fremhæves "De ældste Skjalde og Kvad" (i Aarbog for nordisk Oldkyndighed 1895) i anledning af professor Sophus Bugges bog om den ældste skjaldedigtnings historie, Tilnavne i den islandske Oldlitteratur (sammesteds 1907), Oldislandske Ordsprog og Talemaader i Arkiv for nordisk Filologi XXX samt islandske gårdnavne, Bæjanöfn à Íslandi (i: Safn til Sögu Íslands IV).[3]

Arkæologisk udgravning på Island

[redigér | rediger kildetekst]

Somrene 1907-09 foretog han sammen med kaptajn Daniel Bruun på Carlsbergfondets bekostning udgravninger af nogle ruiner (templer o. l.) på Island, hvorom de har offentliggjort afhandlinger i Aarbog for nordisk Oldkyndighed og i Videnskabernes Selskabs Forhandlinger.[3]

Senere års virke

[redigér | rediger kildetekst]

Blandt hans senere arbejder må nævnes: Norsk-islandske Kultur- og Sprogforhold i 9. og 10. Aarhundrede. (1921), Ordbog til de af Samfundet til Udgivelse af gammel nordisk Litteratur udgivne Rimur (1926-28), og kritiske udgaver af Hallgrímur Pjetursson, Passíusálmar (1924); Landnámabók Islands (1925). Færeyinga saga, den islandske saga om færingerne (1927).[4]

Han blev Ridder af Dannebrogordenen 1906, Dannebrogsmand 1919 og Kommandør af 2. grad 1925.

Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

På internettet

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f g h i "Kaalund, s. 546". Arkiveret fra originalen 25. juli 2017. Hentet 22. juli 2017.
  2. ^ a b c d e "Melsted (1922), s. 160". Arkiveret fra originalen 25. juli 2017. Hentet 22. juli 2017.
  3. ^ a b c d e "Melsted (1922), s. 161". Arkiveret fra originalen 25. juli 2017. Hentet 22. juli 2017.
  4. ^ "Melsted (1930), s. 566". Arkiveret fra originalen 21. november 2015. Hentet 22. juli 2017.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Old Norse editions Arkiveret 20. maj 2008 hos Wayback Machine link til flere af Jónssons værker

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Finnur_Jónsson_(filolog)&oldid=11616039"