Spring til indhold

Jean-Alain Boumsong

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jean-Alain Boumsong
Personlig information
Fulde navn Jean-Alain Boumsong
Født 14. december 1979 (45 år)
Douala, Cameroun
Højde 191 cm
Position Forsvarsspiller
Klubinformation
Nuværende
Pensioneret
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1997–2000 Le Havre 42 (1)
2000–2004 Auxerre 131 (3)
2004–2005 Rangers 18 (2)
2005–2006 Newcastle United 47 (0)
2006–2008 Juventus 33 (2)
2008–2010 Lyon 59 (2)
2010–2013 Panathinaikos 63 (5)
Landshold
2003–2009 Frankrig 27 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Jean-Alain Boumsong (født 14. december 1979 i Douala, Cameroun) er en fransk tidligere fodboldspiller.

Boumsongs seniorkarriere startede i Le Havre AC, hvor han spillede frem til år 2000, hvor han skiftede til den etablerede Ligue 1-klub AJ Auxerre. Efter at have etableret sig i klubben, og samtidig opnået debut på det franske landshold, blev han i 2004 solgt til den skotske storklub Rangers FC.

Efter en enkelt succesfuld sæson i skotsk fodbold blev Boumsong solgt videre til den engelske Premier League, hvor han den følgende sæson tørnede ud for Newcastle United. Allerede året efter blev han dog solgt videre til Juventus F.C., der netop på grund af en korruptionsskandale var blevet tvangsnedrykket til Serie B. Her spillede han i to sæsoner og var med til at sikre klubben tilbagevenden til Serie A allerede året efter, samt kvalifikation til Champions League.

I januar 2008 flyttede Boumsong tilbage til Frankrig, hvor han skrev en tre et halvt år lang kontrakt med de mangedobbelte mestre Olympique Lyon. Her var han tilknyttet frem til juli 2010, hvor han flyttede til græske Panathinaikos.

Boumsong debuterede for Frankrigs fodboldlandshold den 20. juni 2003 i en kamp mod Japan. Siden har han været en del af den franske trup til både EM i 2004 i Portugal, VM i 2006 i Tyskland, samt EM i 2008 i Østrig og Schweiz.

Skotsk Premier League

Serie B

Ligue 1

Coupe de France

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]