Spring til indhold

Steen Krarup Jensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Steen Krarup Jensen
Personlig information
Født12. april 1950 (74 år)
Nørrebro, Danmark Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Sprogdansk
BørnAnna Krarup Jensen,
Simon Jensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi (1971-1978) Rediger på Wikidata
Elev afErling Frederiksen, Gottfred Eickhoff Rediger på Wikidata
BeskæftigelseBilledhugger, digter Rediger på Wikidata
Kendte værkerSkovbakketrolden (springvand)[1][2], Et lille land og lige midt i verden (sang)
Signatur
Eksterne henvisninger
Steen Krarup Jensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Steen Krarup Jensen (født 12. april 1950Nørrebro i København) er en dansk billedhugger, poet, multikunstner og samfundsrevser. Han blev uddannet som billedhugger på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1971–1978. I 1977 fik han af Viggo Jarls Legat stillet et nybygget billedhuggeratelier til rådighed.

Som billedhugger har han blandt andet arbejdet i marmor og granit, samt eksperimenteret med en lang række andre materialer, for eksempel i mobiler og assemblager.

Sammen med Flemming Vincent og Per Johan Svendsen startede han Kunst- og kulturgruppen Syntese[3], som med opsigtsvækkende udstillinger og samfundskritiske aktioner, var centrale og fornyende på den danske kunstscene fra begyndelsen af 1980'erne til midt i 1990'erne.

Jensen var desuden med til at starte Danske Billedkunstneres Fagforening. I den forbindelse blev han landskendt, da han i 1981 sprængte en granitskulptur med dynamit i protest mod danske kunstneres vilkår.[4]

I 1995 præsenterede han sin opfindelse asfaltofonen sammen med Jakob Freud-Magnus. En prototype blev testet i Gylling. Når biler passerer asfaltofonens "rumlestribepunkter", afspilles en melodi, Der lyder bedst ved passende lav hastighed. På nettet bliver asfaltofonen bedømt som "The world's first known musical road".[5]

I 1997 vandt han sammen med arkitekt Jens Hougaard Nielsen Friluftsrådets prisopgave om indretning af naturlegepladser, og han påvirkede i årene derefter udviklingen af dansk legepladsdesign.

Som skribent har han blandt andet skrevet en lang række revytekster, sangtekster og aviskronikker.[6]

Jensen og Freud-Magnus' værk Et lille land og lige midt i verden[7], blev i 2007 kåret af Spil Dansk Dagen som årets danske sang.

I 2024 besluttede kommunalbestyrelsen at sætte hans springvand Skovbakketrolden i Odder, opsat 1987, på lager, fremfor for at benytte et estimeret beløb på 1,5 til 2 millioner på restaurering.[8]

Steen Krarup Jensen er far til jazzmusikeren Simon K. Jensen og forfatteren Anna Krarup Jensen.[kilde mangler]

  1. ^ Fotografier af springvandet Skovbakketrolden
  2. ^ https://www.syntese.nu/udsmykninger/trolden-odder-1987/
  3. ^ Kunst- og kulturgruppen Syntese • Åbent arkiv
  4. ^ Avisartikler omhandlende sprængningen af skulpturen Udsagn
  5. ^ The Song of the Open Road
  6. ^ Aviskronikker m.m.
  7. ^ Et lille land og lige midt i verden
  8. ^ Larsen, Simon Heegaard (8. oktober 2024). "Troldeskulptur i Odder sendes på lager". dr.dk. Hentet 9. oktober 2024.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]