budo

Oprindelig var budo den japanske samurais vej til perfektion af sit håndværk, men efter Tokugawa-shogunatets oprettelse omkring 1600 faldt antallet af krigeriske handlinger drastisk, og mange samuraier måtte finde nye begrundelser for at dyrke deres håndværk.

Endelsen do bærer vidnesbyrd om, at krigskunsten under indflydelse fra zenbuddhismen mere og mere blev en 'vej' til mental udvikling.

Der skelnes mellem klassisk budo, fx kendo 'fægterens vej', kyudo 'buens vej' og moderne budo, fx judo, karate og aikido, som først er blevet systematiseret som discipliner i 1900-tallet.

Efter 2. Verdenskrig er megen kampkunst blevet omdannet til moderne konkurrencesport med en nedtoning af det filosofiske islæt.

I budo bæres en slidstærk oftest hvid dragt, kaldet gi. Bæltets farve viser udøverens niveau som tekniker og/eller kæmper. Jo højere bæltegrad, jo højere er kravene til indsigt i budos filosofi.

Begynderen avancerer fra hvidt bælte over en lang række farver (kyu) til det eftertragtede sorte bælte, som yderligere er opdelt i ti grader (dan).

De mange høflighedsritualer i budo, hvor kampene er hårde, er udtryk for respekt for modstanderen. Undervisere i budo kaldes sensei 'mester' og tillægges stor autoritet.

• kampsport
• Japans historie