Brug Beskyttelse af anonymitet i Mail på Mac
Appen Mail kan hjælpe med at beskytte din anonymitet. De e-mailbeskeder, du modtager, kan indeholde eksternt indhold, der giver en afsender mulighed for at indsamle oplysninger, når du ser på en besked, f.eks. hvornår og hvor mange gange du ser den, om du videresender den, din IP-adresse og andre data. Beskyttelse af anonymitet i Mail forhindrer afsendere i at få kendskab til dine oplysninger.
Hvis du ikke slog Beskyt Mail-aktivitet til, da du åbnede Mail første gang (macOS 13 eller en nyere version), kan du slå det til i indstillingerne til Mail.
Gå til appen Mail på din Mac.
Vælg Mail > Indstillinger, og klik på Anonymitet.
Vælg Beskyt Mail-aktivitet.
Når muligheden er valgt, skjules din IP-adresse for afsendere, og eksternt indhold hentes privat i baggrunden, når du modtager en besked (i stedet for når du ser den).
Hvis du fravælger muligheden, kan du vælge at skjule din IP-adresse og/eller blokere alt eksternt indhold. Når Bloker eksternt indhold vælges, vises et banner i en besked, når du ser den, som viser, at der er eksternt indhold i beskeden, hvorefter du kan vælge, om du vil hente indholdet.
Bemærk: Hvis du i indstillingerne til Netv��rk har fravalgt muligheden for at begrænse sporing af IP-adressen for dit Wi-Fi- eller Ethernet-netværk, skjules din IP-adresse ikke for afsendere, når du bruger netværket.