litteratur

Litteratur, ved litteratur forstod man til at begynde med alt skrevet, efter bogtrykkerkunstens opfindelse særlig alt trykt.

Over for dette brede litteraturbegreb stillede man omkring år 1800 et smallere, der alene gjaldt den kunstnerisk udformede litteratur, dvs. den antikke veltalenhed (eloquentia) og alt, hvad der var skrevet på vers (poesi).

Dette litteraturbegreb måtte dog snart udvides til også at omfatte prosadigtningen, ikke mindst den ekspanderende romangenre (se også fiktion). I denne betydning, som er bestemmende for faget litteraturhistorie, er litteratur således synonymt med skønlitteratur.

Yderligere har man siden romantikken talt om mundtlig litteratur, omfattende folkedigtning og mundtlig tradition: eventyr, sagn, viser osv. Og da man ca. 1970 atter ønskede at inddrage mere stof, bl.a. såkaldt sagprosa, i (skøn)litteraturfagene, erstattede man undertiden ordet litteratur med "tekst", fx i "teksthistorie". I dette omfang betegner litteratur nu både den poetiske, den underholdende, den reklamerende etc.

I samme nyere tid foregik en enorm øgning og differentiering af videnskab, teknik mv. og derfor også af faglitteraturen, jf. betegnelser som "litteraturen om" fx et biologisk emne.

Imellem skønlitteraturen og faglitteraturen fandtes endelig den opbyggelige litteratur, religiøs og moralsk, hvis funktion overlapper med noget af skønlitteraturen, og hvis kildeskrifter mv. delvis registreres under faglitteratur.

Se også roman.